Vejenlyst, Tårup den 4. december 2019
Invitationen
Ingrid Vejen Kristensen og Anders Vejen Andersen Bækvej 10 havde inviteret til et 1. ideudviklingsmøde om at skabe stor synlighed og synergi for dem i Tårup, som har aktiviteter i landsbyen eller har tilbud/produkter som også henvender sig til folk uden for Tårup.
Tanken var at vi sammen og gennem et godt koordineringsarbejde kan være med til at sætte fokus på de mange aktiviteter og tilbud som vores lille landsby allerede nu rummer. For på den måde at gøre opmærksom på, at når man besøger Fyn og Nyborg - så er man nødt til at tage en tur rundt omkring Tårup for at ikke gå glip af det.
Invitationen var helt åben og specielt rettet mod landsbybeboere der har tilbud om:
Overnatning - Kulinariske oplevelser eller gårdsalg - Kunstværksteder / kunstsalg - Kunsthåndværk salg og workshop - Foredrag - Har tanker om at etablere et lille museum - Tilbyder kurser - eller måske tilbyder noget helt andet som også kan være relevant for folk udenfor landsbyen.
I mødet deltog:
Hanne Dahl og Henning Kastell, Villa Kastell B&B
Grethe og Paul Dyekjær, Tårup Byvej 16 Tårup Foredragsforening / Tårup Landsbyråd
Lea Mi Engholm, Keramisk Værksted
Linda Søgaard Jensen, LOF-Østfyn
Birgitte Cordes, Tårup Landsbyråd
Elna Finsen og Knud Petersen, Horselund Alpaca Uldbutik
Dorte og Ulrich Hansen, Tårup Strand Camping
Morten Fischer Mortensen, Brandgaden 8
Birgit Mengel, Under ”Egen”
Karsten Mengel, Under ”Egen” og Tårup Landsbyråd
Steen Jensen, Tårupportalen
Ingrid Vejen Kristensen og Anders Vejen Andersen, Vejenlyst
Opsamlingsreferat fra mødet:
Ingrid bød velkommen til mødet og lagde ud med at præsentere ideudviklingsmødet som en forum/tænketank, åben for alle der har lyst til at samarbejde på kryds og tværs med små og store projekter, som både henvender sig til verden udenfor landsbyen, men som også gavner landsbyens udvikling.
Indledningsvis var der en runde, hvor deltagerne præsenterede sig for hinanden.
Efterfølgende i den anden runde fortalte de enkelte uddybende om det de arbejder med og om deres visioner for fremtiden.
På mødet fik vi et overblik over den mangfoldige palet af aktiviteter og tilbud byen rummer. Vi har en del overnatningssteder. Vi har en del kunstnere og kunsthåndværkere, hvoraf nogle ønsker at intensivere og styrke deres virksomhed.
Gennemgående for de forskellige tilbud var ønsket om, at vi bliver bedre til at synliggøre de mange ting der er i gang. Overnatningsstederne vil gerne gennem flyers og kortmateriale kunne guide deres gæster til oplevelser i lokalområdet. Oplevelser om natur, kunst og kultur events som området kan byde på.
Samtidig er der også ønsket om at synliggøre/brande Tårup som en spændende landsby udover landsbyens grænser - på hele Fyn og regionalt.
Sammen ser vi ikke de enkelte tilbud som konkurrenter, men derimod som samarbejdspartnere, der gennem koordinering og samskabelse skaber en synergi, hvor det vigtige er at vi støtter og supporterer hinanden gennem fælles tiltag og events.
Vi så også på vigtigheden af at vi skiller os ud fra de andre landsbyer med de tilbud vi har og den måde vi præsentere vores mulige kommende initiativer/tiltag.
Undervejs i mødet kom der mange spændende ideer op til hvordan de enkelte kunne samarbejde og bruge hinanden. Bl.a. blev det også synligt, at vi mangler mulighed for at vores gæster kan spise/drikke et eller andet her i byen.
F.eks. blev der drøftet muligheden for at vi alle går sammen 1 - 3 gange om året hvor vi tilrettelægger en event over 2-3 dage og hvor alle aktører involveres. Dette kunne være i forår og sensommer, hvor landskabet er smukkest, eller f.eks. i forbindelsen med Sankt Hans, hvor vi sammen kunne skabe et anderledes og magiske Sank Hans aften med vandretur i Tårup skov med arkæologiske fortællinger, stort bål ved Kongshøj Å med danse performance og udstilling af kunst og kunsthåndværk i landskabet og meget mere. Alt sammen til glæde for vores mange tilrejsende/overnattende gæster og selvfølgelig os selv.
Ingrid takkede afslutningsvis for den store opbakning til mødet. Nu er dialogen begyndt og forhåbentlig er fantasien udfordret og lysten til at samarbejde og støtte hinanden godt gødet.
Det næste møde ideudviklingsmøde finder sted i det tidlige forår 2020. Ingrid og Anders inviterer. Her er der lejlighed til at de, som ikke kunne komme med denne gang pga. den korte tidsfrist, kan være med.
På mødet blev der udarbejdet en kontaktliste over de enkeltes mailadresser, som kan fås hos Ingrid (
Ingrid og Anders