09. april 2017
Der blev palmesøndag plantet otte nye lindetræer ved den vestlige udgang af Frørup langs vejen til Ørbæk. Meningen er, at træerne skal danne indgang til byen, og forhåbentlig også få bilister til at sænke farten, når de kommer til træer og byskiltet.
Derudover blev der plantet tre duetræer på grunden overfor Frørup Taxi. Duetræet er et særdeles smukt træ, der blomstrer. Blomstringen sker i maj-juni, og den består af hvide blomster. Frugten er en stenfrugt, der kan minde noget om en valnød. Harry Pedersen, der bor overfor vil vande træerne gennem sommeren, så de ikke tørrer ud.
Udover Harry, skal følgende personer takkes: Anette og Torben Poulsen for lån af gravemaskine, Jannik Pakula for at grave hullerne, Finn Jensen for at sponsorere flis til at lægge omkring træerne, Karsten Mengel for kyndig vejledning til at plante træerne og derudover alle hjælperne, der plantede træerne.
Mvh. Frørup Landsbyråd
© foto Anne Pedersen - tekst Inger Mechlenburg