05. december 2016:
Nyborg Kommune har udarbejdet et udkast til ny lokalplan for Frørup.
Teknik- og miljøudvalget ønskede at komme i dialog med Frørups borgere om udkastet. Derfor havde de inviteret til borgermøde mandag d. 6. dec. i Frørup Forsamlingshus.
En lokalplan kan siges at være en lokal lov. Udkastet lagde op til lidt striksere regler i den gamle del af byen omkring kirken og lidt mindre strikse regler i det nyere parcelhuskvarter.
Efter at have præsenteret udkastet var der livlig debat.
Miljø- og teknikudvalget tager input fra aftenens møde med i deres reviderede udkast, og når arbejdet er færdigt, bliver udkastet til den nye lokalplan sendt i høring, hvor alle borgere har mulighed for at komme med høringssvar.
Fortsat livlig snak og oprydning efter mødet i Frørup Forsamlingshus...
© foto og resume Inger Mechlenburg