Mobilmenu:

Vælg menupunkt - eller pil ud for punktet for at vælge menupunkt i undermenu.

Billeder, historier og informationer om liv og muligheder i landsbyerne Tårup og Frørup på Østfyn

Velkommen til Tårupportalen

Billeder, historier og informationer om liv og muligheder i landsbyerne Tårup og Frørup på Østfyn

14. november 2016  

Frørup Forsamlingshus er gennem de seneste år blevet renoveret.

I 2011 fik huset nyt tag støttet af LAG Nyborg med 198.000 kr, og rigtig mange frivillige borgere hjalp med at vand skure ydermurene og male vinduer, døre og andet træværk.

I 2012 søgte bestyrelsen flere private fonde til et nyt gasfyr, og fik projektet finansieret med 32.000 kr fra Fionia Fonden og fra Fynbo Fonden.

I 2014 søgte bestyrelsen LAG midler samt private fonde og fik forsamlingshuset hulmursisoleret. Det nye gasfyr kombineret med hulmursisoleringen har betydet, at udgifterne til opvarmning er reduceret betragtelig, og i 2014 havde forsamlingshuset overskud på regnskabet.

I 2015 søgte bestyrelsen igen midler hos private fonde og hos kommunen og fik bevilget støtte til en ny flisebelægning omkring Forsamlingshuset, således at indgangen til huset blev forbedret for gangbesværede. Ved samme lejlighed hjalp en stor gruppe frivillige bestyrelsen med at male huset og renovere trappen ved hovedindgangen.

Frørup Forsamlingshus

 

Frørup Forsamlingshus

Men bestyrelsen havde et hængeparti med Forsamlingshusets forsænkede loft, som får salen til at fremstå ”fladklemt” og ødelægger det arkitektoniske udtryk, som salen oprindeligt har haft. Ligeledes er akustikken ringe som følge af det forsænkede loft. Dette er uhensigtsmæssigt, da man har svært ved at tale sammen til de mange private fester, som Forsamlingshuset benyttes til.

Historien om loftet er, at den daværende bestyrelse på grund af energikrisen fik lavet et nedsænket loft, som kunne holde på varmen i salen. Så der blev monteret et hængende loft med rockfonplader. Dette loft bærer i dag præg af, at Forsamlingshuset har holdt mange fester.

Bestyrelsen for forsamlingshuset har ønsket at fjerne dette hængende loft i den store sal og genetablere det buede loft i en energi-, akustisk- og vedligeholdelses-venlig udgave med troldtekt plader. Ligeledes har det været et ønske, at belysningen i salen udføres i en udgave med fokus på lavt strømforbrug.

Frørup Forsamlingshus

 

Frørup Forsamlingshus

 

Frørup Forsamlingshus

Arbejdet er udført af Tom Sørensen, Acosta Tømrer, og det nye loft står flot og færdig i den store sal. Der er sat to nye vinduer i den lille sal ud mod parkeringspladsen, nye vinduer i gavlen og en ny indgangsdør ved køkkenet.

Bestyrelsen har i weekenden gjort rent i hele Forsamlingshuset, så huset nu fremstår rent og flot.

© Foto Inger Mechlenburg & tekst Jeanette Christensen

Sidste nyt

Danmarks første mikrometeorit er fundet på Fyn

19. august 2022: Vi ønsker at dele en spænende nyhed med jer: En af vores samarbejdspartnere...
Læs mere

Lidt nyt om gåture.

19. august 2022: Onsdag den 17. august var vi 7 afsted på en 5 km gåtur. To personer der er...
Læs mere

Kunstskole for børn og unge hos Kiel Ratzow

19. august 2022: Kunstskole for børn og unge hos Kiel Ratzow For de 10-16 årige Opstart 7....
Læs mere

Sæsonstart Føgi

18. august 2022: Zumba med Annette er allerede i gang i gymnastiksalen på Ørbæk skole, så kom...
Læs mere

Badminton

18. august 2022: Frørup gymnastikforening - Badminton Der trænes i Ørbæk midtpunkt Seniortræning:...
Læs mere

Vil du være med i Tårup Landsbyråd?

17. august 2022: Kunne du tænke dig at deltage i arbejdet i Tårup Landsbyråd? Vi vil gerne byde...
Læs mere

Tårup som grøn landsby – vil du være med til at afdække mulighederne?

17. august 2022: Genopslag – dog med ny information Tårup som grøn landsby – vil du være med til...
Læs mere

Farligt kryds

17. august 2022: ⚠️Farligt kryds ved Svendborglandevej/Langæblevej (Sludekrydset).⚠️ Jeg er igang...
Læs mere

Asfaltarbejde i Tårup

12. august 2022: Vi udfører asfaltarbejde på Tårup Byvej 15/8 i tidsrummet 7:00 til 16:00. Vi...
Læs mere