03. maj 2016
Nye bænke til udsigtspunktet under møllerne øst for Frørup
I april 2002 sponsorerede Finn Jensen, indehaver af Frørup Savværk, fire bænke til stien op til møllerne. Bænkene har holdt godt, men nu er de to af bænkene udtjente og trængte til at blive udskiftet. Igen har Finn foræret bænkene til byen. Børge Rasmussen og Erling Leerberg har samlet bænkene og sat dem op. Gå turen op til møllerne, prøv bænkene og oplev den enestående udsigt over hele egnen. På gåturen kan har man udsigt til Svindinge i sydvest, Glorup og Øksendrup i syd, Blæsenborg og kirken i Tårup mod øst og helt ude bagved Storebælt og Langeland.
Turen derop er en markvej, der udgår fra Højbovej, hvor Højbovej møder Toftvej og som fører op til møllerne på en mark øst for Frørup. Det er første del af den grønne rute omtalt i pjecen ”cykel og vandreture i Frørup”
Bemærk at i maj og juni må man ikke gå længere ad den grønne rute end op til møllerne, på grund af viltets yngletid.
© Foto Børge Rasmussen