02. september 2014
André Friis Møller og menighedsrådet havde arrangeret koncert med Nyborg Jernbane Orkester i Tårup Kirke.
Nyborg Jernbane Orkester har en lang historie, som startede d. 7. december 1954 af en kreds af arbejdere og ansatte ved DSB.
I starten var orkestret udelukkende for ansatte ved DSB, men i dag tæller det 30 aktive og 18 passive amatørmusikere i aldersgruppen 30 – 87 år.
Orkestret spiller selvfølgelig i DSB uniformer og kan lide at spille og underholde andre med festlig musik til enhver anledning.
Repertoiret spænder vidt lige fra populære melodier over evergreens og moderne musik og underholdende musik, marchmusik findes også på programmet.
André bød velkommen til orkestret og de mange fremødte tilhørere i kirken. Orkestrets dirigent tog straks derefter over og fortalte godt og lærerigt om det enkelte stykker de de ville spille i kirken. Orkestret havde tilpasset musikstykkerne fint i forhold til at koncerten foregik i et kirkerum.
I orkestret er et medlem - Leif Jørgensen - bag trommesættet, som har været med siden orkestret startede i 1954.
Blandt orkestermedlemmerne er også et kendt Tårup-ansigt: Jonna Laursen - find hende selv på billede nr. 2.
Spillelisten favnede bredt og rummede blandt andet: Louis Armstrong: Sweet Georgia Brown, Elvis Presley nummeret: Can't Help Falling in Love, Paul McCartney: Yesterday, Carl Nielsen: Jeronimus sang fra Maskarade, Bach "Air" og Ravel "Pavane for en død prinsesse".
Orkestret spillede en fin koncert i Tårup Kirke, og efter koncerten var der kaffe, øl og vand til hyggeligt samvær mellem musikanter og tilhørerne i Tårup Forsamlingshus. Igen en rigtig hyggelig og fornøjelig aften i Tårup.
Tårup siger mange tak til Nyborg Jernbane Orkester for en fin koncert.{modal http://youtube.com/embed/Emrgrcxs9sk|width=1200|height=750|title=Nyborg Jernbaneorkester i Tårup Kirke 02 oktober 2014}Se Nyborg Jernbaneorkester spille - I Cant Help Falling In Love With You{/modal}
{modal http://youtube.com/embed/jOtAfoqvNbI|width=1200|height=750|title=Nyborg Jernbaneorkester i Tårup Kirke 02 oktober 2014}Se Nyborg Jernbaneorkester spille - Jeronimus´Sang fra “Maskarade”{/modal}
{modal images/portalen/Kirken/02102014/DSCF1838.jpg|Title=André Friis Møller byder velkommen}
{/modal}{modal images/portalen/Kirken/02102014/DSCF1850.jpg|Title=Nyborg Jernbane Orkester får velfortjent stort bifald}
{/modal}{modal images/portalen/Kirken/02102014/DSCF1861.jpg|Title=Hyggeligt samvær i Tårup Forsamlingshus efter koncerten}
{/modal}{modal images/portalen/Kirken/02102014/DSCF1859.jpg|Title=Hyggeligt samvær i Tårup Forsamlingshus efter koncerten}
{/modal}