Tårupportalen

Følg Tårupportalen på din SmartPhone:

Start din browser og skriv taarupportalen.dk i adressefeltet

Tryk på de tre små blå linjer øverst til venstre på din SmartPhone og  menuen åbnes.

Vælg herefter hvad du vil se...

Mobilmenu:

Vælg menupunkt - eller pil ud for punktet for at vælge menupunkt i undermenu.

Billeder, historier og informationer om liv og muligheder i landsbyerne Tårup og Frørup på Østfyn

Velkommen til Tårupportalen

Billeder, historier og informationer om liv og muligheder i landsbyerne Tårup og Frørup på Østfyn

 1. juli 2021:

Terrassen var fyldt op og vejret var med os, så grobunden for en intimkoncert var perfekt. Med god hjælp fra lokale Tårupianere lykkedes det, med det perfekte setup, at skabe rammerne for en succes - og en succes blev det. Det vigtigste var jo at Tomas Høffding var i hopla og fuld af energi - og det var han i den grad. Udsigten fra terrassen var ubeskrivelig idyllisk og gæsterne var i fantastisk humør. Første koncert for “Bækvej 9’s Stuekoncerter på Tour” kunne ikke få en bedre start. Bækvej 9’s Stuekoncerter nåede nye højder og det nye tiltag var måske startskuddet for endnu mere optur.

Tomas Høffding koncert på terassen

Værtsparret Else Marie og Flemming gjorde sit for stemningen med deres åbenhed og nærvær - det smittede af og stemningen bar præg af imødekommenhed blandt alle tilstedeværende.

Tomas Høffding koncert på terassen

Tomas Høffding præsterede på højeste niveau og nærmest som en ekvilibristisk troldmand forførte han publikum igennem hans dansksprogede numre. Målet for ham var til dels at “røre” publikum og få os til at føle og mærke livet og det gjorde vi i den grad. Personligt rejste hårene på mine arme sig utallige gange. Alt gik op i en større enhed. Svalerne under taget fløjtede særligt meget med under et bestemt nummer og solnedgangen malede terrassen med lys og skygger der gjorde det til en unik oplevelse. Det blev en meget “særlig” aften - en aften jeg aldrig glemmer. Mennesker fra byen - nye som gamle fik mødt hinanden og kimen til endnu flere relationer og dermed endnu mere god udvikling for byen blev lagt. Udover at levere en musisk oplevelse har koncerterne i byen også som mål at samle byen og bringe folk og oplevelser sammen. En musisk oplevelse ud over det sædvanlige blev det. Tomas Høffding, værtspar, lydmand og publikum - tusind tak for en unik aften. Nøgleordene herfra er: Taknemmelighed, kærlighed og sammenhold.

Henrik Kragh

Tomas Høffding koncert på terrassen

Danny C (gæst):
En skøn sommeraften i skønne omgivelser, fyldt med dejlige og imødekommende mennesker. Keep up the good work!!

Flemming (hus-vært):
Det var på grænsen til magisk!

Heidi (gæst):
1000 tak for i aften!!! Perfekt aften med Tomas Høffding. Alt var perfekt. Perfekt sted og natur. Perfekt vejr. Perfekt lyd. Perfekt stemning. Mange hilsner Heidi

Tomas Høffding
Henrik var en fantastisk vært. Intet mindre. Det hele var let og optur. Ham vil jeg gerne tilbage og spille for.

Tomas Høffding på terrassen

© foto Henrik Kragh