På et menighedsrådsmøde den 10. november besluttede et enigt menighedsråd, at vi ved alle den kommende juletids og decembers gudstjenester vil lad princippet om "Først til mølle" gælde. Altså både andagt, juleaften, juledag og nytår. Der bliver derfor ingen tilmelding.
Det er selvfølgelig ærgerligt, at man kan komme til at gå forgæves, men vi tror ikke, der findes en perfekt løsning. Og vi ved, at det er vilkåret i andre kirker, hvor pladsen er begrænset.
Juleaften holder vi fire gudstjenester på stribe, så dog 250 personer vil kunne komme i kirke den dag (55 i Tårup og 70 i Frørup per tjeneste). Den 25., 1. Juledag, hvor der plejer at være god plads, er der også tjeneste i begge kirker.
Ifølge nuværende regler skal man bære mundbind hen til sin plads og ved udgang, men dog IKKE under tjenesten (medmindre man har det bedst med det). Vi giver selvsagt ikke hånd og der er sprit ved indgangen. Vi undlader i år også de sædvanlige serveringer ved andagt og nytår.
Oplysninger om tidspunkter for gudstjenesterne finder du på Tårupportalen og kirkernes egen webside, når de er offentliggjort.
Vi håber på en god advents- og juletid på trods af Corona-begrænsningerne.
Venlig hilsen
Menighedsrådet og André Friis Møller