Tårupportalen

Følg Tårupportalen på din SmartPhone:

Start din browser og skriv taarupportalen.dk i adressefeltet

Tryk på de tre små blå linjer øverst til venstre på din SmartPhone og  menuen åbnes.

Vælg herefter hvad du vil se...

Mobilmenu:

Vælg menupunkt - eller pil ud for punktet for at vælge menupunkt i undermenu.

Velkommen til Tårup

- og et aktivt landsbyliv på Østfyn

Billeder, historier og informationer om liv og muligheder i landsbyerne Tårup og Frørup på Østfyn

Velkommen til Tårupportalen

Billeder, historier og informationer om liv og muligheder i landsbyerne Tårup og Frørup på Østfyn

Altertavlen i Frørup Kirke

Udsnit af Altertavlen i Frørup Kirke, der kun ses i fastetiden.

Dåb ved kort tjeneste på 1. søndag efter Corona-meddelelse:

Se, nu er det ikke en helt almindelig søndag i fasten, fordi vi har disse undtagelsestilstande i f. m. Corona, men når vi er samlede om dåben, synes jeg også vi skulle have et stykke af evangeliet med i dag. Og selv om vi har den tredje søndag i fasten, så at påsken snart står for døren, valgte jeg et stykke om helbredelse af spedalskhed, fordi jeg synes Lukas-evangeliet fremstiller en situation, der måske kan kaste lidt lys over vores forandrede dagligdag. Om det er Corona-virus eller spedalskhed, vi taler om, så er det noget, enhver af os ønsker at være fri for. Men det er ikke meningen, at de forskellige bibelske fortællinger om helbredelse skal gøre os naive, ufornuftige eller uforsigtige og dumdristige, fordi vi tænker, at Gud nok skal hjælpe.
Nej som jeg sagde forleden til en børnegudstjeneste, hvor vi talte om skabelse, Darwin og Big-bang-teorier, så behøver vi ikke at elske naturlovene, men vi gør klogt i at prøve at forstå dem og respektere dem, at indrette os efter dem, så vi ikke tankeløst kaster os ud fra et højt tårn eller tager med et overfyldt tog, hvor vi vil knuse og omfavne alle i Jesu navn. Man må tage sine forholdsregler og prøve at opføre sig hensigtsmæssigt.
Men fortællingen om de spedalske er jo alligevel opmuntrende, idet dog alle ti blev rene, selv om den slags så at sige var mod alle odds. De ni af dem fortsatte, som de trods alt også havde fået besked på, hen til præsterne, selv om de allerede på vejen derhen blev rene, men den tiende var overbevist om, at det rigtige var at vende tilbage til Jesus og takke Gud.
Om nu nogen af os i dag skulle opleve både sygdom og helbredelse, så er jeg sikker på vi ville takke de læger og sygeplejersker, det sundhedsvæsen, der måtte være involveret, men jeg tænker også, at vi i vores stille sind ville takke Gud, fordi den kristne grundtanke er, at Gud i en eller anden forstand står bag alt eller er Herre over alt, hvad der sker i verden og i menneskers liv.
Den tanke skal som sagt ikke gøre os uansvarlige, men vi skal netop vide, at vi har pligt til tage os af hinanden, vise hensyn og være ansvarlige på samme måde som vi er i forhold til os selv. Elsk din næste som dig selv, som det hedder –det skal være vores bestræbelse. Og alt hvad der hænder os af godt, det kan vi takke Gud for og den eller dem, vi i vore mellemmenneskelige forhold skylder tak. Så lad os, i gode tider såvel som i svære tider, prøve at leve i tro, med håb, og i indbyrdes kærlighed og respekt. Amen.
Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.

Og lad os rejse os og med apostlen tilønske hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.

André Friis Møller 

Altertavlen i Frørup Kirke

Den almindeligvis lukkede del af altertavlen i Frørup Kirke, der kun ses i fastetiden.

 © foto  Elisabeth Mechlenburg Møller

Vild med Tårup

SIDSTE NYT

Turen omkring Skellerup

Onsdag den 23. juni havde Birgit planlagt en tur i Skellerups omegn. Birgit og hendes hund havde...
Læs mere

Sct. Hans på Frørupgaard

23. juni 2021: Mægtig hyggeligt Sankt Hans aften på Frørupgaard, hvor vejret var perfekt til bål....
Læs mere

Susanne Hintz takker af som formand for Tårup Forsamlingshus

Ved generalforsamlingen har Susanne Hintz ikke ønsket at genopstille til bestyrelsen for Tårup...
Læs mere

Video - Festlig dag i Tårup 2021

Morten Fischer Mortensen har lavet en lille fin video om vores festlige dag i Tårup den 20. juni...
Læs mere

Besøg fra Kassebølle

22. juni 2021: 8.-9. klasse fra Kassebølle Friskole er i øjeblikket på en tredages tur til Tårup....
Læs mere

En rigtig dejlig dag i Tårup

Søndag den 20. juni var alle sejl sat til, for at vi skulle have en dejlig og festlig dag i Tårup....
Læs mere

En lidt længere tur

Onsdagsgåturen den 23. juni Vi mødes ved Grill Hytten kl. 09.00 og kører sammen til Skellerup....
Læs mere

Tårup Vandværk - Måleraflæsning

Tårup Vandværk informerer: Vi foretager inspektion af målerbrønde lørdag formiddag den 19/6. Du...
Læs mere

Steder i Tårup og Frørup