Den 28. oktober 2023:
Tårup landsbyråd har formået via Nyborg kommune at skaffe pengene til ,at den gamle stejleplads ved Tårup Strand, kunne blive istandsat. Og Fisker - Svend Aage Bilde - der bor ved Tårup Strand, har foretaget restaureringen af pladsen.
Nu er arbejdet gjort i et fint samarbejde med Østfyns museer, og stejlepladsen kan fortsat beholde sin historie i mange år fremover.
Det hele gav anledning til, at vi i fællesskab på denne lørdag, kunne festligholde den lille lokalhistoriske perle.
Den stride blæst og regn fra øst opfordrede alle deltagerne til at komme indenfor i det gamle fiskerhus ved stejlepladsen. Det øgede i høj grad den lokalhistoriske atmosfære, fordi fiskerhuset på mange måder stadigvæk står, som det altid har gjort. Godt hjulpet af Fiskers lille museum bagest i huset. Her er meget at se på og her blev den gode kaffe også serveret.
Efterhånden som alle gæsterne var dukket op, kunne Tårups engagerede landsbyrådsformand Mette Bro Jansen byde velkommen til festlighederne,
- og straks give ordet videre til museumsinspektør Ditte Larsen fra Østfyns Museer, der havde sagt ja til at holde festtalen for stejlepladsen.
Her er hvad Ditte Larsen fortalte:
Tale ved festligholdelse af stejlepladsens restaurering - Tårup Strand d. 28. oktober 2023
I perioden 2020-2023 har Østfyns Museer sammen med Nyborg Kommune arbejdet på en Kulturarvsmasterplan for Nyborg Kommunes Landdistrikter og Centerbyer. Kulturarvsmasterplanen har til formål at registrere og formidle vores fælles fysiske kulturarv, og et af de steder der hurtigt sprang i øjnene, var den perle, som er dagens hovedperson: Stejlepladsen her ved Tårup Strand.
Heldigvis har I også lokalt her i Tårup haft blik for stedets historie og unikke værdi, og det er derfor dejligt, at I ved fælles kræfter igen har fået stejlepladsen til at fremstå som et levende sted.
Stejlepladsen her ved Tårup har ikke blot lokal betydning for beboerne i Tårup. Den er også af betydning for resten af kommunen, idet den er det sidste synlige levn af hverdagen, som den tog sig ud mange steder langs de danske kyster.
Stejlepladsen, som vi står ved i dag, er resultatet af en udvikling, som i Danmark tog sin start for flere tusind år siden. Der findes bevarede fiskeredskaber fra stenalderen, og op igennem historien har fiskeri været en god måde at supplere kosten i de små hjem.
I løbet af middelalderen begyndte man af fange flere og flere fisk i de danske farvande, og især øresundssild blev en vigtig handelsvare. Efterhånden som der opstod organiserede markeder, begyndte der rundt omkring i landet at opstå midlertidige og sæsonbestemte fiskerlejer ved de farvande, hvor fiskeriet var godt. Det var dog først omkring år 1500, at man begyndte man at tale om ”fiskere”. Denne betegnelse dækkede ikke, som i vore dage, over erhvervsfiskere, men betød, at folkene ernærede sig ved fiskeri, ud over den dyrkning af jorden som var fælles for hele samfundet.
På samme tid begyndte enkelte af de midlertidige fiskerlejer at blive permanente. Det gælder også en del af storebæltskystens fiskerlejer. I Tårup sogn opstod bebyggelsen ”Fiskerhusene”, som kan følges tilbage til 1664. ”Fiskerhusene” blev med tiden til ”Aahusene”.
Dansk fiskeri havde et højdepunkt i starten af 1500-tallet, men efter indførelsen af reformationen faldt efterspørgslen. Som protestanter skulle man ikke længere faste, og dermed mistede fastens vigtigste fødevare, fisken, en stor del af sin værdi som handelsvare. I århundrederne derefter var fiskeri primært en måde at sikre mad på bordet for fattige med en usikker tilværelse. Fiskeriet foregik som tidligere med små både, der stod ud fra stranden og fiskede nær ved kysten.
Generelt betragtedes fiskeri stadig i starten af 1800-tallets Fyn som en beskæftigelse for fattige og for aflagte søfolk, mens redskaberne stadig var af en type der kunne fremstilles med forholdsvis få midler.
I 1769 berettes der om to fiskere ud af det daværende Frørup sogns 831 indbyggere. Et halvt århundrede efter, i 1837, beskrives det, at der fiskes ved Aahusene og Kongshøj, men mængden af folk beskæftiget i fiskeriet har næppe været høj, idet der i 1860 kun var registreret 44 fiskere i hele Vindinge Herred.
I anden halvdel af 1800-tallet skete der imidlertid en udvikling i fiskeriets vilkår. Afsætningen af den friske fangst havde gennem tiden været en konstant hæmsko for erhvervet, men med de nye muligheder indenfor transport, opbevaring og industriens muligheder, kom fiskeriet ind i en ny opgangstid.
På udskiftningstiden i overgangen mellem 1700- og 1800-tallet er der ingen bebyggelser på kort over området, som vi står i nu. Området er efter udskiftningen fælles for 19 gårde, men i slutningen af 1800-tallet bliver mosen og dens omgivelser udmatrikuleret i enkeltstående matrikler, og efterhånden begynder fiskerhusene at vokse frem.
Stejlepladsen kan således have været brugt i tidligere tider, men bebyggelsen og den strukturerede plads med tørrestativerne, redskabshuset og barkepladsen med gryde, tjærelad og fyr er i sin helhed fra fiskeriets opblomstringstid i 2. halvdel af 1800-tallet.
Stejlepladsen blev i Fyns Amts tid registreret som et kulturmiljø af særlig interesse. Her lagde man især vægt på at stejlepladsen rummer alle de nødvendige elementer til, at man her stadig kan fornemme og få fortalt historien om kystfiskeriet, der hvor det skete og med de redskaber som blev brugt.
Stejlepladsen her ved Tårup Strand fremstår nu igen, som om fiskerne stadig har den i brug, og de nye generationer vil derved også få mulighed for at få en ide om stedets betydning ikke blot som sommerresidens, men som en stor del af stedets hverdag og livsstil.
Tak fordi jeg må være med til at fejre Stejlepladsen i dag. Og stor tak til alle jer der har været med til at give stejlepladsen – og derved vores fælles historie - en hjælpende hånd!
Efter Ditte Larsen fik Fisker velfortjent ordet. Fisker fortalte om livet ved Tårup Strand, hvor han oplevede fiskeriet på nærmeste hold gennem sin far. Fisker fortalte også med et glimt i øjet om en dejlig barndom, hvor børnene fik lov til stort set alt - især mens forældrene sov til middag.
Efter talerne, var der tid til spørgsmål og hyggesnak over kaffen.
Tårups lokalhistorie lever i bedste velgående - godt at der er nogen der har øje på den.
© foto og reportage Steen Jensen
