Tårupportalen

Følg Tårupportalen på din SmartPhone:

Start din browser og skriv taarupportalen.dk i adressefeltet

Tryk på de tre små blå linjer øverst til venstre på din SmartPhone og  menuen åbnes.

Vælg herefter hvad du vil se...

Mobilmenu:

Vælg menupunkt - eller pil ud for punktet for at vælge menupunkt i undermenu.

Velkommen til Tårup

- og et aktivt landsbyliv på Østfyn

Billeder, historier og informationer om liv og muligheder i landsbyerne Tårup og Frørup på Østfyn

Velkommen til Tårupportalen

Billeder, historier og informationer om liv og muligheder i landsbyerne Tårup og Frørup på Østfyn

Torsdag den 28. januar 2016 var borgmester Kenneth Muhs på besøg i Tårup Foredragsforening, med sit oplæg om udviklingen i Nyborg kommunes landdistrikter. Det var en nærværende og veloplagt borgmester, der mødte et ligeså veloplagt Tårup-publikum. 60 beboere havde trodset Bonderøven og Station 2 og var mødt frem i Tårup Forsamlingshus for at høre Kenneth Muhs.

Kenneth Muhs kom rundt om Tårup og landsbyernes historie, men vægtede mest fremtiden for landsbyerne i Nyborg kommune. Kommunen oplever i øjeblikket en øget bosætning - især i Nyborg - hvor årsagen skal findes i Nyborgs beliggenhed tæt ved motorvej, jernbane og den flotte kystnære natur.

Branding - rettet mod Danmarks store byer - af Nyborg kommunes historie, herligheder og som pendlerbosætningskommune, står højt i borgmesterens visioner for fremtiden. Her kan landsbyerne hjælpe til med de gode historier om fællesskab og aktivt landsbyliv.

Kenneth medbragte også et point i vigtigheden af, at vi alle oplever og ser kommunen som en helhed, fremfor den megen snak om dem på landet og os i byen - og omvendt. 

Spørgetimen handlede naturligt meget om de helt nære lokalpolitiske forhold - landsbypedel, transportmuligheder, badebro, skole og klimatilpasning - Kenneth Muhs redegjorde for de politiske beslutninger omkring spørgsmålene, og opfordrede til også at drøfte de forskellige forhold i sammenslutningen af landsbyråd i Nyborg Kommune.

Flot gestus, at Nyborgs borgmester tog sig tid til både at fortælle om landsbyernes fremtid og svare på de meget lokalpolitiske spørgsmål i en travl borgmestertid.

En spændende aften i Tårup Foredragsforening med ny indsigt i hvad der rør sig i Nyborg Kommune om landsbyernes fremtid, direkte fra borgmesteren selv. Mange fik svar på deres spørgsmål - dog fik ikke alle de svar, de ønskede sig mest.

Kenneth Muhs

Kenneth Muhs fortalte om landsbyernes fremtid i Danmarks Riges Hjerte  

Kenneth Muhs i Tårup Forsamlingshus

og kom vidt omkring om udviklingen af landsbyerne i Nyborg kommune  

Kenneth Muhs i Tårup Forsamlingshus

Efter kaffen stillede borgmesteren beredvilligt op til spørgsmål fra salen   

Kenneth Muhs i Tårup Forsamlingshus

og her var både de lidt nemme og de nok så svære spørgsmål at svare på, fra det spørgelystne publikum.

© foto Steen Jensen

 

Vild med Tårup

SIDSTE NYT

Ole og SuperBrugsen

Den bedste SuperBrugs på Fyn og blandt de 6-7 bedste SuperBrugser i Danmark - målt i...
Læs mere

Insektvenlige bede på Tårup Kirkegård

11. maj 2021: Frørup-Tårup menighedsråd og graver har taget fat på at forny Tårup kirkegårds...
Læs mere

Vi skaber rammer for øget biodiversitet

11. maj 2021: I dag gik projektgruppen Vild med Tårup i gang med at etablere vilde bede på...
Læs mere

Dark Sky Tårup?

Kære Tårup borgere, en tilfældig snak på en onsdags gåtur førte til, at jeg stillede et forslag...
Læs mere

Generalforsamling

6. maj 2021: Endelig kunne det lade sig gøre at gennemføre årets generalforsamling i Tårup...
Læs mere

100 året for Genforeningen

100 året for Genforeningen fejres lørdag den 5. juni i Frørup kl. 11-15.30 Program: Andagt Frørup...
Læs mere

"Blot krop" Gen-åbning af Vejenlyst med ny udstilling

Blot krop er en stærkt visuel udstilling med kroppen som omdrejningspunkt. Udstillingen består af...
Læs mere

Godt 10 km. inden kaffen...

Onsdag den 28. gik vi, 10 personer, en dejlig tur gennem Tåruplundeskoven, Mellemskoven og...
Læs mere

Steder i Tårup og Frørup