Du er ikke forbundet. Nyhedsbrevet kan inkludere nogle brugerinformationer, så de vises måske ikke korrekt.

Nyhedsbrev fra Tårupportalen - Tårupportalen er nu lokalhistorie - Nytårsgudstjenester - Vintersolhverv - Vinterbad

Nyhedsbrev fra Tårupportalen - Tårupportalen er nu lokalhistorie - Nytårsgudstjenester - Vintersolhverv - Vinterbad

Nyhedsbrev fra Tårupportalen - Fredag, 26 April 2024 20:55 ‍                           Nr. 520 / 520

Klik her for at se Nyhedsbrevet online

 

Nyhedsbrev fra Tårupportalen

 

Hej Gæst her får du de seneste nyheder fra Tårupportalen. 


‍Nytårsgudstjenester
i Frørup og Tårup Kirker

Søndag den 31. december kl. 14 i Tårup Kirke og kl. 15:30 i Frørup Kirke

Mads Lunde på trompet medvirker ved gudstjenesterne og der er efterfølgende kransekage, portvin og sodavand. Vi ses til en hyggelig tradition ved årsskiftet.

 

Mads Lunde

Vinterbadning ved Kongshøj Strand

Bemærk:

Søndag den 31. december kl. 9.30 mødes vinterbaderne ved badebroen på Kongshøj strand.

Planen er, at skovfitness holdet mødes med os kl. 10. Vi har alle lidt med til at spise og drikke. Der vil være et bord vi sætter det på til fælles glæde og fortæring. Husk glas.

Crispin og Arne tænder bål i et bålfad. Vi håber på rimeligt vejr.

 

Vinterbadning ved Kongshøj Strand.

Vintersolhvervsfest

Det var en kold og blæsende eftermiddag, men alligevel oplevede vi et meget stemningsfuldt vintersolhvervsarrangement som ca 50 var mødt op til.

 

solhverv

‍Tårupportalen er nu lokalhistorie

Efter godt 10 år med formidling af nyheder og historier i Tårup og Frørup, har jeg besluttet at stoppe med opdateringerne af Tårupportalen. Det sker som tidligere oplyst i forbindelse med udsendelse af dette nyhedsbrev, som derved bliver det sidste. Jeg må desværre erkende, at kræfterne ikke længere rækker til at drive Tårupportalen på det nuværende niveau, og at jeg fremover kommer til at prioritere min tid anderledes.

 

Ideen med Tårupportalen var fra starten i 2013, at skabe en internetportal, der kunne samle og rumme alle informationer om, hvad der rørte sig i Tårup. Både hvad angår aktiviteter, dagligliv og påvirkninger udefra. Således at Tårups beboere altid kunne være velorienteret om livet i byen og opnå en fælles forståelse af landsbylivet.

 

Julemanden kommer til Tårup

Målet var også at understøtte det dengang spirende generationsskifte, der var på vej i Tårup og som nu åbenlyst ser ud til at være en realitet. 
Med andre ord: Tårupportalen skulle positivt medvirke til, at der fortsat ville være lys i alle vinduer i landsbyen.

 

Om Tårupportalen har nået sine mål og positivt bidraget til udviklingen af fællesskabet i Tårup, er I som brugere langt de bedste til at vurdere.

 

Opgaven med at samle informationer om alt, hvad der rører sig i og omkring landsbyen, har på en gang været fantastisk spændende, udfordrende, kompleks og tidskrævende - og tiden er nu kommet til stoppe op og lade friske kræfter stå for udviklingen af nyhedsformidlingen i Tårup, meget gerne med et godt afsæt i den nye generation landsbybeboere.

 

Fremover eksisterer Tårupportalen dog stadigvæk, men nu som et lokalhistorisk tidsbillede - en tidslomme om man vil - af landsbylivet i Tårup, så længe der ses en behørig interesse herfor.

 

Tusinde tak til alle jer der har bidraget og samarbejdet med tip, nyheder, tekst og billeder undervejs, - og tusinde tak til alle jer fra nær og fjern, der har fulgt med på Tårupportalen gennem årene, eller har abonneret på Tårupportalens ugentlige nyhedsbreve.

 

Jeg håber at I også på samme måde, vil bakke op om et kommende nyhedsprojekt i Tårup.

 

Tak for nu og for al jeres tid.

 

Steen Jensen
Tårupportalens redaktion

 

- og nu til noget helt andet

‍Ofte stillede spørgsmål:

Får jeg automatisk nyhedsbrevene fra det nye website for Tårup?

Nej det gør du ikke. Tårupportalen har ikke lov til at videregive oplysninger om navn og mailadresse til det nye website.

 

Hvad sker der med min mailadresse på Tårupportalen?
Mailinglisten på Tårupportalen bliver slettet, når opdateringerne af Tårupportalen ophører.

 

Hvordan får jeg så nyhedsbreve fra det nye website?

Du skal afvente at det nye website kommer i luften og når dertil, hvor de også tilbyder et nyhedsbrev. Hold øje med det og meld dig til nyhedsbrevet når de indbyder til det.

 

Kan jeg fortsat besøge Tårupportalen?

Ja det kan du sagtens. Tårupportalen bliver liggende, nu bare som lokalhistorie fra perioden 2013-2023. Men Tårupportalen bliver ikke opdateret efter årsskiftet.

 

Kan jeg fortsat se arrangementer i Tårupkalenderen på Tårupportalen?

Ja det kan du i januar måned, indtil den nye side på taarup.dk åbner.

 

Kan jeg komme i kontakt med den nye redaktion?

Ja det kan du godt. Klik på knappen herunder og send din besked: 

 


Husk nytårsbrillerne

- og pas godt på dig selv, dyrene og landsbyernes fine gamle stråtækte ejendomme, når du skyder nytåret ind..


Nytår og sikkerhed
Nytår og sikkerhed

Bevar overblikket!

Hvad sker der i landsbyerne i denne måned - se det i Tårupportalens aktivitetskalender 

 

kalender

Godt Nytår 2024!

 Venlig hilsen
Tårupportalens redaktion
Godt nytår


Frørup Andelskasse


 

 Frørup Andelskasse og SuperBrugsen i Ørbæk

støttede i en årrække projektet omkring Tårupportalen.

Mange tak for det

 


Superbrugsen

‍Vild med Tårup

Din vilde have i december

Nyd naturen i december. Lyt til de overvintrende fugle. Læg æbler og frø ud til dem for din fornøjelses skyld. Begynd allerede nu at tænke på, hvad du ønsker til næste år i din have. Gå gerne ture og nyd naturen!

 

Vild med Tårup

Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan du afmelde det her: Afmeld