Tårupportalen

Følg Tårupportalen på din SmartPhone:

Start din browser og skriv taarupportalen.dk i adressefeltet

Tryk på de tre små blå linjer øverst til venstre på din SmartPhone og  menuen åbnes.

Vælg herefter hvad du vil se...

Mobilmenu:

Vælg menupunkt - eller pil ud for punktet for at vælge menupunkt i undermenu.

Billeder, historier og informationer om liv og muligheder i landsbyerne Tårup og Frørup på Østfyn

Velkommen til Tårupportalen

Billeder, historier og informationer om liv og muligheder i landsbyerne Tårup og Frørup på Østfyn

1. august 2017:  

Tårupportalen tog sammen med Ingrid Ulskov Matthiesen på besøg hos Elna Finsen og Knud Petersen på deres ejendom på Boholtvej.

 

Alpakaer på Horselund

Elna og Knud har skabt et helt unikt og dejligt sted i Tårup, med flot natur og dyrehold, som vi synes det kunne være interessant for Tårupportalens brugere at læse om. Elna og Knud bød os gæstfrit velkommen med kaffe og en lækker lagkage - bagt og lagt af Elna selv.

 

Besøg hos Elna og Knud på Horselund

Elna og Knud kom til Boholtvej i 1984. De har begge stor tilknytning til Østfyn og boede nogle år sammen i Nyborg. De ønskede sig et sted på landet, med højere til himlen, lidt jord og plads til dyr - også fordi de begge i deres barndom og unge år har boet på landet og haft med dyr at gøre.
Efter en længere tids søgen faldt valget på Horselund i Tårup, fordi de fandt at det var den bedste af ejendommene de havde set på og især på grund af placeringen - tæt ved skov og Storebælt.

Elna (63) har arbejdet som lønningsbogholder på Trioplast i Nyborg og på hovedkontoret for Jørgen og Jørgine i Odense. Knud (59) arbejder fortsat i produktionen på Trioplast.

 

Besøg hos Elna og Knud på Horselund

Horselund anno 1954 - luftfoto af Sylvest Jensen

Horselund er bygget i 1877 og Elna og Knud mener at navnet Horselund stammer fra en tidligere ejer - Svend Hansen - der arbejdede på at lave et slags ridecenter på ejendommen. Svend Hansen blev dengang i folkemunde kaldt for Svend hest.

Ejendommen har et jordtilliggende på 5½ tdl.- eller ca. 3 hektarer.

 

Besøg på Horselund

I starten de boede på Horselund havde de både byg, roer, græs og havre til hestene på deres jord. Men det blev med tiden for besværligt at dyrke jorden på denne måde og de begyndt at omdanne deres marker til et naturområde for dem selv og deres dyr.

I stedet for at købe ting til hjemmet - ja så valgte de to at købe træer til deres naturfristed, som Elna udtrykker det.

I 1999 kom det daværende Fyns Amt, som arbejdede på at sikre bestanden af klokkefrøer på Fyn, til Elna og Knud på Horselund. Amtet havde en plan, der gennem at etablere vandhuller på den Fynske østkyst, skulle sikre levesteder for klokkefrøerne, og ønskede derfor, at etablere et par vandhuller dertil på deres jord. 

 

Søen på Horselund

Umiddelbart var Elna ikke så særlig interesseret i at få sådan noget kryb på hendes ejendom, men folkene fra Amtet var meget ihærdige og efterhånden forstod Elna og Knud det fornuftige i planen og sagde ja til projektet, hvilket de ikke fortryder i dag. I dag er de to vandhuller på flotteste vis integreret i deres naturskønne område og et af de bedste ynglesteder for klokkefrøerne.

 

Stenhøj til Klokkefrøerne

I forbindelse med de små søer, byggede Fyns Amt også en sælig høj fyldt med kampesten, hvor frøerne kan vandre til og gemme sig i de kolde perioder.

Efter således over kaffen og lagkagen at have hørt forhistorien om Elna og Knud på Horselund, blev vi inviteret med på en flot og spændende oplevelsestur i deres dejlige område.

 

Besøg på Horselund

Besøg på Horselund

Undervejs på den godt 800 m. lange rundtur i området, blev der også tid til et lille hvil på de strategisk godt placerede bænke på ruten, og en snak om deres dyrehold.

 

Besøg på Horselund

Elna og Knud har to shetlandsponyer, to æsler, en flok på 10 alpakaer, to hunde og høns.

 

Besøg på Horselund

Alpakaerne er en hel historie for sig. Elna og Knud startede for godt 5 år siden med alpakaerne, hvor det lykkedes for dem at finde og købe to - en hingst og en hun - i dag er de to blevet til ti.
Alpakaerne er meget sjældne i Danmark. De er lidt sky og bliver aldrig rigtig håndtamme. 

 

Besøg på Horselund

Alpakaen er i familie med den spyttende lama, som er et af Perus kendetegn. Over 80% af verdens alpakauld kommer fra Peru.

 

Besøg på Horselund

Besøg på Horselund

Dyrene lever i Andesbjergene, de trives bedst over 3800 meters højde og i disse kolde egne danner alpakaen en tyk uld som er mange gange varmere end fåreuld.

 

Besøg på Horselund

Den kostbare unikke uld indeholder ikke lanolin, fibrene er meget slidstærke, suger kun lidt vand, vejer lidt og bedst af alt, ulden er utrolig blød og klør ikke som vi kender det fra fåreuld. Har du først mærket hvor blød alpakauld er, vil du ikke gå med andet.

Elna og Knud har også fået uld fra deres alpakaer - der er blevet kartet og og spundet hos Hjelholt.

 

Alpakauld fra Horselund

Elna har sin egen lille produktion af strik og hækleting af alpakauld - fra deres egne dyr.

 

Besøg på Horselund

Sidst på eftermiddagen nåede vi frem til deres hytte ved den lille sø - hjertet i deres naturområde. Her er fred, ro og plads til fordybelse i dyr og natur.

 

Hytten ved søen

Hytten ved søen

Dyrene nyder også det dejlige naturområde

Efter rundturen nød vi en forfriskning sammen med Elna og Knud ved hytten og snakkede om det at bo i Tårup.

Elna og Knud, der nu har boet i Tårup i 33 år, peger på det gode sammenhold og fællesskab i landsbyen, som det væsentlige og en stor værdi for dem - vi tager godt vare på hinanden og hjælper så godt vi kan.
De peger også på området og livet omkring forsamlingshuset, som en helt unik mulighed vi i fællesskab har skabt.

Elna og Knuds naturområde skal fortsat have den form det har nu, og forsøges gjort nemmere at holde i fremtiden, og i forhold til at de selv bliver ældre.

Her ved hytten - blandt klokkefrøer og alpakaer - sluttede vort spændende besøg på Horselund hos Elna og Knud - de gæstfrie og hjertevarme ejere af en af Tårups fine naturperler. Spændende var det at opleve deres sted på nærmeste hold.

 

Alpakaer på Horselund

Tårupportalen siger mange tak for invitationen til at besøge Horselund.

© foto og reportage Ingrid Ulskov Matthiesen og Steen Jensen

Hent artiklen som pdf-fil

Kommende arrangementer

  • Halloween

    Halloween

    Kom til en stemningsfuld aften under egen torsdag den 31. oktober, fra kl. 18.30 til 20.
    Læs mere
  • Foredrag v. Leif Romsø Hansen

    Foredrag v. Leif Romsø Hansen

    Torsdag den 07. november 2019 kl 19:30: Leif "Romsø" Hansen har sejlet postruten mellem Romsø og Kerteminde igennem 35 år og har sammen med sin kone boet på Romsø i 20 år. Læs mere
  • Efterårsmøde i Seniorklubben

    Efterårsmøde i Seniorklubben

    Tirsdag den 12. november 2019: "ER VI DE GAMLE UNGE ELLER DE UNGE GAMLE" - En musikalsk underholdning om det at blive gammel, men ikke at have lyst til at være gammel, med skuespiller Agnethe Bjørn og pianist Lisbeth Sylvest. Læs mere
  • Efterårssangaften i Præstegaarden

    Efterårssangaften i Præstegaarden

    13. november 2019 kl. 19:30: Sangaften for store og små. Med lidt ost og vin, sodavand og småkager
    Læs mere
  • POP UP Restaurant - Kulinariske Kildegaarden

    POP UP Restaurant - Kulinariske Kildegaarden

    Menu: Gammeldags andesteg med tilbehør Ris A la Mande med ristede mandler og kirsebærsauce Læs mere
  • De fynske tysklandsarbejdere

    De fynske tysklandsarbejdere

    Tirsdag, den 04. Februar 2020, 14:00: Arkivleder cand phil i historie Jytte Raun fortæller om de fynske tysklandsarbejdere – hvem var de, og hvorfor tog de til Tyskland for at arbejde under Besættelsen . Læs mere
  • Forårsfest i Seniorklubben

    Forårsfest i Seniorklubben

    Den 17. marts 2020 holderTårup-Frørup Seniorklub sin traditionsrige forårsfest i Frørup Forsamlinghus. En rigtig festlig aften med god mad, god underholdning og veloplagt selskab. Læs mere
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7

Nyheder

  • 1

kiknyt

Steder i Tårup og Frørup

Andre sider om Tårup

Gamle matrikelkort fra Tårup

Hent kort

1810-1851

Hent kort

1851-1877

Hent kort

1877-1955

Hent kort

1955-1980

Virksomheder i Tårup og Frørup

  • 1