Tårupportalen

Følg Tårupportalen på din SmartPhone:

Start din browser og skriv taarupportalen.dk i adressefeltet

Tryk på de tre små blå linjer øverst til venstre på din SmartPhone og  menuen åbnes.

Vælg herefter hvad du vil se...

Mobilmenu:

Vælg menupunkt - eller pil ud for punktet for at vælge menupunkt i undermenu.

Billeder, historier og informationer om liv og muligheder i landsbyerne Tårup og Frørup på Østfyn

Velkommen til Tårupportalen

Billeder, historier og informationer om liv og muligheder i landsbyerne Tårup og Frørup på Østfyn

12. juni 2017:   

Tårup - Frørup Seniorklubs komite står for en perlerække af arrangementer for landsbyernes seniorer sæsonen igennem. Tårupportalen bad derfor om lov til at komme med til et af komiteens møder, for at høre mere om, hvad Seniorklubben komite egentlig er for en størrelse og hvordan de arbejder.
Vi mødtes mandag eftermiddag hos Elsebeth og Benny Petersen i Frørup og fik en hyggelig snak om komiteens arbejde, inden de selv gik videre med at planlægge den kommende sæsons arrangementer.
Det kom der et lille interview ud af, som her deles med Tårupportalens læsere. 

Komiteen er sammensat af Bjarne Olsen og Asta Madsen, Karen og Otto Mortensen, Jette og Kjeld Larsen, Elsebeth og Benny Petersen.

Tårup Frørup Seniorklubs komite

Her ser du fra venstre Benny, Asta, Kjeld, Otto, Jette, Karen, Elsebeth og Bjarne.

- Hvornår er man gammel nok til at være med i seniorklubben i Tårup/Frørup?

Hvis du har lyst til at være med, er du altid velkommen til Seniorklubbens arrangementer uanset alder. Her er ingen aldersbegrænsninger - de fleste arrangementer, der almindeligvis er forsøgt målrettet mod 60+ aldersgruppen, foregår dog om eftermiddagen og det kan selvfølgelig give visse begrænsninger for arbejdende folk.
Komiteen ændrede klubbens navn for nogle år siden fra ældreklub til seniorklub, netop for at tilkendegive en bredere målgruppe.

- Hvordan er Tårup-Frørup Seniorklubs historie? - kort fortalt

Seniorklubben havde 40. års jubilæum i 2011, så i dag har klubben eksisteret i 46 år. Jubilæet blev holdt med fest i forsamlingshuset og borgmestertale. Klubben hed fra starten Tårup-Frørup ældreklub og blev startet og drevet af en komite, der udelukkende bestod af kvinder fra de to landsbyer - mændene hjalp til når de blev bedt om det. Der findes en gammel protokol som fortæller om komiteens arbejde gennem årene. Seniorsamarbejdet mellem de to landsbyer har således stået på i rigtig mange år - mange år før begrebet landsbyklynger blev opfundet. 

- Hvorfor er I en komite og ikke en foreningsbestyrelse?

Tårup-Frørup Seniorklub har aldrig været tænkt som en forening med bestyrelse, medlemmer og vedtægter. Det er helt op til den enkelte seniorer at møde op til arrangementerne, hvis man har lyst. Komiteen arbejder helt uformelt og på frivillig basis. Alle har lige meget at skulle have sagt og der findes ingen formand. Vi snakker os til rette om tingene.

- Hvornår kom I - der er i den nuværende komite - med i arbejdet?

Fra 2009 og i årene derefter blev sammensætningen i komiteen, som den er i dag.

- Hvorfor meldte I jer til dette arbejde?

Hvis ikke der er nogen der tager initiativer og sætter noget i gang, ja så sker der heller ikke noget.
Det er en stor glæde at være med, vi får lært nye mennesker i landsbyerne at kende og komiteen får mange positive tilbagemeldinger fra deltagerne

- Hvorfor er det vigtigt med en seniorklub i Tårup/Frørup? 

Vi mener, at det er vigtigt at have nogle aktiviteter, der er meget lokalt forankret i landsbyerne og rettet mod de seniorer der bor her.  Det udvider kendskabet til hinanden og skaber sammenhold, både mellem seniorerne og landsbyerne imellem. Vi skal værne om de små samfund og livet der leves der.

- Hvad lægger I vægt på når I tilrettelægger arrangementerne?

Vi arbejder ud fra en fast skabelon for sammensætningen af arrangementerne. Der skal i løbet af sæsonen være arrangementer, der rummer kultur, musik, foredrag, banko, fest og udflugter.
Arrangementerne skal være hyggelige og vi lægger vægt på at deltagerne føler sig meget velkomne og godt tilpas. 
Arrangementerne skal samlet kunne hvile i sig selv, gennem de tilskud vi får og deltagerbetaling.

- Hvordan bliver I enige om hvad der skal ske i seniorklubben?

Vi arbejder demokratisk. Alle komitemedlemmerne bidrager med ideer til de enkelte arrangementer. Herefter snakker vi frem og tilbage om, hvad der vil være godt at gøre i forhold til de enkelte arrangementer. Hvis vi har flere gode ideer til et arrangement, stemmer vi om det.
Vi skilles ikke før vi er enige om hvordan det skal være.

- Hvordan fordeler I arbejdet i mellem jer?

Kvinderne bestemmer i køkkenregionerne, bager kager og dækker borde - mændene tager det grove med opstilling af borde og stole og senere oprydning igen.
Ellers fordeler vi opgaverne efter, hvad de enkelte komitemedlemmer er gode til. En er god til at lave program på computeren, en byder velkommen, en udarbejder budget og fører regnskab, andre bager boller og kager.
Det fungerer rigtig godt i den sammensætning vi har i komiteen, vi ved alle lige hvad vi selv skal gøre når vi har et arrangement.

- Er der andre frivillige der hjælper til med arrangementerne?

Vi er jo otte i komiteen, så behovet er ikke så stort. Men mange hjælper til med at samle kopper og tallerkner sammen inden de går hjem og det er vi meget glade for.

- Optager I nye medlemmer i komiteen?

Vi skal helst ikke være flere end de otte vi er i øjeblikket, ellers bliver det upraktisk og lidt uoverskueligt. Det har altid været sådan at komiteen selv forsøger at finde nye medlemmer, hvis der er nogle der stopper. Sådan vil vi også gøre, hvis det bliver aktuelt. Det er vigtigt at arbejdet i Tårup-Frørup Seniorklub kan føres videre.

- Hvordan får I økonomien til at løbe rundt?

Seniorklubbens økonomi styres af Bjarne. Han lægger budget og passer regnskabet. Det årlige budget er på 65.000 kr. 1/3 er tilskud.
Klubben får 12.000 kr. i tilskud fra Nyborg Kommune, 6.000 kr. fra Menighedsrådet og 3.000 kr. fra Frørup Andelskasse, hvilket vi er meget glade for. Komiteen skal hvert år søge om tilskudene. Tilskuddene må ikke anvendes til fortæring ved arrangementerne. Komiteen betaler selv for afholdelsen af deres møder. Tilskuddene bliver brugt til at gøre nogle af arrangementerne billigere for deltagerne f.eks. udflugterne.
Den øvrige 2/3 del betales af deltagerne ved de enkelte arrangementer. Seniorklubben har overskud på nogle arrangementer og underskud på andre. 

- Hvornår udkommer I med aktivitetskalenderen for næste sæson og vil I løfte sløret lidt for hvad der skal ske?

Komiteens aktivitetskalender bliver husstandsomdelt og lagt på Tårupportalen til august når den er færdig. Programmet for den kommende sæson er skåret over den samme skabelon som tidligere år, men komiteen vil ikke så gerne røbe noget om indholdet på nuværende tidspunkt, så vi må spændt vente.

-

Således beriget af ny viden og hyggeligt selskab kunne Tårupportalen takke for komiteens åbenhed omkring deres arbejde, og overlade dem til deres videre planlægningsarbejde.

© foto & reportage Steen Jensen

I 2015 var Seniorklubben på udflugt til Søby brunkulslejer læs hele historien her

Med Seniorklubben på udflugt til Søby brunkulslejer

Kommende arrangementer

  • Indvielse af Vejenlyst - Kunst, Kultur & Natur

    Indvielse af Vejenlyst - Kunst, Kultur & Natur

    Gennem dagene kan du møde kulturguroen Christian Have, se et anderledes luciaoptog med danserne fra Oure Højskole og ikke mindst høre Ingrid og Anders fortælle om deres tanker med Vejenlyst. Borgmester Kenneth Muhs kommer også forbi Læs mere
  • Nørkleaften i Tårup Forsamlingshus

    Nørkleaften i Tårup Forsamlingshus

    Strikker eller hækler du? Eller noget helt tredje håndarbejde? Måske vil du gerne lave et håndarbejde. Så kom til Nørkleaften i Tårup Forsamlingshus. Alle er velkommen, unge som ældre- øvede og nybegynder. Læs mere
  • Juncker med support

    Juncker med support

    Kom til dejlig aften hvor vi skal skal underholdes med musik af Juncker med support. Juncker er blandt andet kendt for Havana, Titelsangen til TV2 serien "Kurs mod fjerne kyster" og Mogens og Karen og mange flere. Læs mere
  • Koncert med Tim Schou

    Koncert med Tim Schou

    Bækvejen9s Stuekoncerter præsenterer: Koncert med Tim Schou - Tidspunkt: 31. januar 2020 kl 19:00 (dørene åbnes kl 18)  - Sted: Bækvej 9 i Tårup - Pris: 150 kr.
      Læs mere
  • De fynske tysklandsarbejdere

    De fynske tysklandsarbejdere

    Tirsdag, den 04. Februar 2020, 14:00: Arkivleder cand phil i historie Jytte Raun fortæller om de fynske tysklandsarbejdere – hvem var de, og hvorfor tog de til Tyskland for at arbejde under Besættelsen . Læs mere
  • Foredrag med præst Kathrine Lilleør

    Foredrag med præst Kathrine Lilleør

    Torsdag den 30. januar 2020 kl. 19:30 - Foredrag med sognepræsten der har prøvet en del. Kathrine Lilleør er kendt for sine kloge, kontante og kærlige meninger.
    Læs mere
  • Forårsfest i Seniorklubben

    Forårsfest i Seniorklubben

    Den 17. marts 2020 holderTårup-Frørup Seniorklub sin traditionsrige forårsfest i Frørup Forsamlinghus. En rigtig festlig aften med god mad, god underholdning og veloplagt selskab. Læs mere
  • Seniorklubbens forårsudflugt

    Seniorklubbens forårsudflugt

    Tirsdag den 12. Maj 2020 - Program følger senere, men reserver dagen allerede nu...
    Læs mere
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8

Nyheder

  • 1

kiknyt

Steder i Tårup og Frørup

Andre sider om Tårup

Gamle matrikelkort fra Tårup

Hent kort

1810-1851

Hent kort

1851-1877

Hent kort

1877-1955

Hent kort

1955-1980

Virksomheder i Tårup og Frørup

  • 1