Tårupportalen

Følg Tårupportalen på din SmartPhone:

Start din browser og skriv taarupportalen.dk i adressefeltet

Tryk på de tre små blå linjer øverst til venstre på din SmartPhone og  menuen åbnes.

Vælg herefter hvad du vil se...

Mobilmenu:

Vælg menupunkt - eller pil ud for punktet for at vælge menupunkt i undermenu.

Billeder, historier og informationer om liv og muligheder i landsbyerne Tårup og Frørup på Østfyn

Velkommen til Tårupportalen

Billeder, historier og informationer om liv og muligheder i landsbyerne Tårup og Frørup på Østfyn

en 08

BridgeWalk på Lillebælt

Den 01. november 2016 havde Tårupportalen et hyggeligt besøg af en af Tårups ældste beboere Elmer Nielsen og det blev til en lang snak om mange forskellige ting - georginer, ældregymnastik, Tårup i gamle dage og om højdeskræk eller mangel på samme. Men mest af alt om Elmers tur til Lillebæltsbroen.

Elmer er fyldt 84 år, helbredet driller lidt, men humøret fejler ingenting. I forbindelse med hans fødselsdag var en af gaverne fra familien, en BridgeWalking tur på Lillebæltsbroen. 

Den 28. maj 2016 var dagen, hvor Lillebæltsbroen skulle bestiges sammen med dem af familien, der havde mod på at følges med Elmer derop.

BridgeWalk på Lillebælt

 

For overhovedet at få lov til at gå på broen, skal man først aflevere alle ens løse genstande, og brillerne skal bindes fast - det hele for at undgå at tabe noget ned på Lillebæltsbroens kørebane. 

BridgeWalk på Lillebælt

Vi skulle også alle samme have overtræksdragter og sikkerhedsline på fortalte Elmer.

BridgeWalk på Lillebælt 

Ikke nok med det, vi skulle også gå gennem to pæle - hvis du var for tyk og ikke kunne komme igennem pælene, ja så måtte du heller ikke komme med på broen. Elmer havde nu slet ingen problem hermed.

Efter en kort vandretur mødte vi broen. 105 trappetrin opppe

BridgeWalk på Lillebælt

Ikke kig på skosnuderne, men på udsigten ellers bliver du let svimmel lød vejledningen fra guiderne.

BridgeWalk på Lillebælt

Udsigten er fantastisk man kan se langt omkring og lidt spændende er det også at mærke broen vibrerer når et tog passerer dybt under os på skinnerne.

Bridgewalk på Lillebælt

Undervejs gik turen tværs over broen fra den ene side til den anden. Og vi var på vej tilbage mod udgangspunktet.

BridgeWalk på Lillebælt

 - Og snart på vejen nedad fra broen igen. Elmer var en stor oplevelse rigere...

BridgeWalk på Lillebælt

Elmer er som altid - galant - pigerne først...

Ja det var så historien om Elmers bridgewalking på Lillebælt, men historien slutter nu slet ikke her.

BridgeWalking på Storebælt

 Foto: Lasse Gorm Jensen

Selvsamme Elmer var for tyve år siden på en anden BridgeWalking på Storebælt, mens broen var under opførsel og inden at nogen vidste, at det hed Bridgewalking. Denne gang gik turen op, op og op ad de tykke kabler fra en ankerblok og til pylonens top, hvor sønnen Flemming arbejdede som kranfører på en af de store byggekraner deroppe.

Tårupportalen måtte vide: Her blev du da lidt svimmel Elmer? - Næh højder har aldrig generet mig...

kajbjergvej

Elmer kom til Tårup i 1950 og var allerede i 1951 med til at omlægge og rette Kajbjergvej ud (se nederst i Sylvest Jensens luftfoto fra 1955).

Vel og mærke med skovl, spade, trillebør og hestevogn
- tænk lige lidt over det når, du næste gang kører ud af Kajbjergvej.

Øverst i billedet ser du Grubbens Vænge inden det blev udstykket. Her byggede Erna og Elmer sig et hus i 1961 til dem og deres efterhånden store børneflok og her bor Elmer endnu.

Herunder ses Kajbjergvej før den blev rettet ud.

kajbjergvejanno1930

Tusind tak Elmer for at øse af dine erfaringer i højden og dine fornøjelige erindringer om gamle dage i Tårup.


Foto: Familien og Bridgewalking Lillebælt. 
Foto fra Storebælt © Lasse Gorm Jensen
Luftfoto: Sylvest-Jensen
Foto fra Kajbjergvej: er venligst stillet til rådighed af Jytte og Preben Find

Tekst: Steen Jensen

 

Kommende arrangementer

  • Halloween

    Halloween

    Kom til en stemningsfuld aften under egen torsdag den 31. oktober, fra kl. 18.30 til 20.
    Læs mere
  • Foredrag v. Leif Romsø Hansen

    Foredrag v. Leif Romsø Hansen

    Torsdag den 07. november 2019 kl 19:30: Leif "Romsø" Hansen har sejlet postruten mellem Romsø og Kerteminde igennem 35 år og har sammen med sin kone boet på Romsø i 20 år. Læs mere
  • Efterårsmøde i Seniorklubben

    Efterårsmøde i Seniorklubben

    Tirsdag den 12. november 2019: "ER VI DE GAMLE UNGE ELLER DE UNGE GAMLE" - En musikalsk underholdning om det at blive gammel, men ikke at have lyst til at være gammel, med skuespiller Agnethe Bjørn og pianist Lisbeth Sylvest. Læs mere
  • Efterårssangaften i Præstegaarden

    Efterårssangaften i Præstegaarden

    13. november 2019 kl. 19:30: Sangaften for store og små. Med lidt ost og vin, sodavand og småkager
    Læs mere
  • POP UP Restaurant - Kulinariske Kildegaarden

    POP UP Restaurant - Kulinariske Kildegaarden

    Menu: Gammeldags andesteg med tilbehør Ris A la Mande med ristede mandler og kirsebærsauce Læs mere
  • De fynske tysklandsarbejdere

    De fynske tysklandsarbejdere

    Tirsdag, den 04. Februar 2020, 14:00: Arkivleder cand phil i historie Jytte Raun fortæller om de fynske tysklandsarbejdere – hvem var de, og hvorfor tog de til Tyskland for at arbejde under Besættelsen . Læs mere
  • Forårsfest i Seniorklubben

    Forårsfest i Seniorklubben

    Den 17. marts 2020 holderTårup-Frørup Seniorklub sin traditionsrige forårsfest i Frørup Forsamlinghus. En rigtig festlig aften med god mad, god underholdning og veloplagt selskab. Læs mere
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7

Nyheder

  • 1

kiknyt

Steder i Tårup og Frørup

Andre sider om Tårup

Gamle matrikelkort fra Tårup

Hent kort

1810-1851

Hent kort

1851-1877

Hent kort

1877-1955

Hent kort

1955-1980

Virksomheder i Tårup og Frørup

  • 1