Tårupportalen

Følg Tårupportalen på din SmartPhone:

Start din browser og skriv taarupportalen.dk i adressefeltet

Tryk på de tre små blå linjer øverst til venstre på din SmartPhone og  menuen åbnes.

Vælg herefter hvad du vil se...

Mobilmenu:

Vælg menupunkt - eller pil ud for punktet for at vælge menupunkt i undermenu.

Billeder, historier og informationer om liv og muligheder i landsbyerne Tårup og Frørup på Østfyn

Velkommen til Tårupportalen

Billeder, historier og informationer om liv og muligheder i landsbyerne Tårup og Frørup på Østfyn

 Den 4. maj 2020: 

En lærke letted

Der er skrevet bemærkelsesværdigt få sange om besættelsen, men Mads Nielsens "Danmark frit" fra 1945 er en af de sange, folk har taget til sig om befrielsen. Lærken er et symbol på Danmark, men er også brugt som symbol på forårets komme og dermed glæden og håbet. Glæden er dog iblandet sorgen over dem, der har sat livet til.

Jost Hettwer spiller En lærke letted, og tusind fulgte

Jost Hettwer fra Tårup har i anledning af 75. års jubilæet for Danmarks befrielse indspillet "En lærke letted, og tusind fulgte" for Tårupportalen

film  Se og hør Jost spiller : En lærke letted, og tusind fulgte 

Melodi: Math. Christensen 1945 - Tekst: Mads Nielsen 1945

1. En lærke letted, og tusind fulgte,
og straks var luften et væld af sang.
De tusind tårne tog til at tone,
så landet fyldtes af klokkers klang,
og byer blomstred i rødt og hvidt,
og det var forår og Danmark frit.

2. Det var en morgen som tusind andre
og ingen morgen i tusind år,
da Danmark vågned med klare øjne
til glædestimer og frimandskår,
og landet lyste fra sund til klit,
for det var forår og Danmark frit.

3. Vi mindes stille de tapre døde,
hvis navne lever i Danmarks navn,
og takken søger til dem, der segned',
og dem, der sidder med tunge savn.
Gud trøste dem, der har lidt og stridt,
til det blev forår og Danmark frit.

4. Men du, som styrter de stoltes riger
og løser fangne af bolt og bånd,
dig flyver hjerternes tak i møde,
vor skæbne er i din stærke hånd.
Nu er det forår og Danmark frit.
Velsign det, Herre, fra sund til klit.

Den spontane glæde over den længe ventede befrielse gav mange lyst til at rive mørklægningsgardinerne ned og tænde lys i vinduerne. Nu gik man en lys tid i møde, det var forår og Danmark frit. Traditionen med lys i vinduerne er der god grund til at holde liv i, selv om man ikke har oplevet befrielsesdagen selv.

Stor tak til Jost for den dejlige musik og til Silvia for videoen.

 

film Hør også: Befrielsesbudskabet fra BBC Husk at slå lyden til.

- eller læs hele teksten for dig selv...

Befrielsesbudskabet den 4. maj 1945

Om aftenen den 4. maj 1945 kunne den danske radiospeaker Johannes G. Sørensen via BBC's dansksprogede nyhedsudsendelse meddele den danske befolkning, at de tyske tropper i Danmark havde overgivet sig. Fem års tysk besættelse var slut. Meddelelsen kom midt i den normale nyhedsudsendelse kl. ca. 20.35, hvor Johannes G. Sørensen blev afbrudt i nyhedsoplæsningen og fik overbragt beskeden. Efter en kort pause vendte han tilbage til mikrofonen og viderebragte budskabet. Befrielsesbudskabet udløste glæde og begejstring over hele landet. Folk strømmede ud på gaderne og fejrede befrielsen, rev mørklægningsgardinerne ned og tændte lys i vinduerne, selvom kapitulationen egentlig først trådte i kraft den 5. maj klokken 8 om morgenen. Befrielsesbudskabet optræder også lidt misvisende under betegnelsen Frihedsbudskabet.

Her er London, BBC sender til Danmark.

[Indgangsmelodi]

I hører os i Nittenmeter-Baandet for to Bølgelængder i Enogtredvemeter-Baandet, i Enogfyrremeter-Baandet og paa femtenhundrede Meter.

Vi begynder med Krigsnyhederne om Danmark, herefter Frihedsraadets Proklamationer, de udenlandske Nyheder i øvrigt, en Skildring af Forholdene i Danmark, og en Beretning om det tyske Sammenbrud i Nordtyskland.

Der foreligger endnu ikke nogen officiel Meddelelse fra engelsk Side, om hvor langt Montgomerys Styrker er naaet op i Jylland. Dansk Pressetjeneste i Stockholm havde Klokken 13 direkte Kontakt med København, og paa dette Tidspunkt havde Montgomerys Arméer endnu ikke passeret Grænsen. Det meddeles, at de allierede Styrker tidligt i Morges startede deres Fremrykning fra Slesvig paa Vej mod den danske Grænse. En Panserkolonne naaede i Nat Byen Heide paa den sønderjyske Vestkyst fireogtyve Kilometer syd for Tønder. I de senest indløbende allierede Frontberetninger hedder det, at Situationen er saa forvirret, at der ikke er nogen officiel Nyhed om hvor langt de britiske Tropper er naaet. Dansk Pressetjeneste meddeler videre i sit Telegram Klokken 13: Store Menneskemængder samler sig nær Grænsen, alle Skoler er lukket, alle Mødearrangementer udsat og hele Befolkningen venter utaalmodigt paa at give Montgomerys Ørkenrotter en hjertelig Velkomst.

Der er i Danmark en tiltagende Følelse af, at der forhandles mellem den britiske Armé og Dönitz og Best, og at der vil blive afsluttet en Aftale om Overgivelse. Denne Formodning støttes af den Kendsgerning, at Tyskerne har erklæret Kiel og Flensborg for aabne Byer. Det synes ikke at være fornuftigt for Tyskerne frivilligt at opgive den temmelig stærke Forsvarslinje ved Kiel og saa derefter at kæmpe i Danmark.

Der er stor Nervøsitet blandt de tyske Tropper. Nogle Steder ser det ud som om de er ved at forberede sig til Kamp. For eksempel har de bemandet Befæstningerne i Nærheden af Limfjords-broen, men adskillige andre Steder er Tyskerne øjensynligt utaalmodige efter at komme til at overgive sig.

Den svenske Presse har bragt Forlydender om at russiske Faldskærmstropper skulle være landsat i Dyrehaven nord for København, og i Dag gik der Rygter i Danmark om at russiske Tropper var gaaet i Land paa Falster. Alle disse Rygter savner enhver Begrundelse.

I Nat blev der kæmpet voldsomt i Københavns Gader, rundt om den tyske Kaserne, og der hørtes endog Kanonskud. I Dyrehaven og paa Pladsen foran Gentofte Raadhus havde tyske Tropper været i indbyrdes regulær Kamp.

[længere pause]

I dette Øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Her er London. Vi gentager: Montgomery har i dette Øjeblik meddelt, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig

[Pause]

Vi forsætter nu Udsendelsen med at oplæse de to Proklamationer, som Danmarks Frihedsraad udsendte i Gaar, altsaa inden den Meddelelse vi netop har givet:

”Hvad enten det kommer til Kamp eller Kapitulation, vil Befrielseskampens sidste Timer kræve endnu større Disciplin og Selvbeherskelse end hidtil. Ingen gruppe maa gaa til Handling, før Ordren er givet. Frihedskæmpere, Kammerater, vi stoler paa Jer”.

Tyskerne kom altsaa til Fornuft og valgte Kapitulationen. Det var en af de Muligheder, Danmarks Frihedsraad havde forudset i den Proklamation, som vi netop har hørt og som blev forfattet i Gaar. Nu for nogle faa Minutter siden erfarede vi fra Montgomerys Hovedkvarter, at Fjenden i Holland, i Nordvesttyskland og i Danmark har kapituleret.

[De to nationalmelodier afspilles, først Kong Christian stod ved højen mast og derefter Der er et yndigt land

© Musik Jost Hettwer - Video Silvia Hettwer

Kommende arrangementer

  • 1
  • 2
  • 3

Nyheder

  • 1

kiknyt

Andre sider om Tårup

Gamle matrikelkort fra Tårup

Hent kort

1810-1851

Hent kort

1851-1877

Hent kort

1877-1955

Hent kort

1955-1980

Virksomheder i Tårup og Frørup

  • 1