Tårupportalen

Følg Tårupportalen på din SmartPhone:

Start din browser og skriv taarupportalen.dk i adressefeltet

Tryk på de tre små blå linjer øverst til venstre på din SmartPhone og  menuen åbnes.

Vælg herefter hvad du vil se...

Mobilmenu:

Vælg menupunkt - eller pil ud for punktet for at vælge menupunkt i undermenu.

Velkommen til Tårup

- og et aktivt landsbyliv på Østfyn

Billeder, historier og informationer om liv og muligheder i landsbyerne Tårup og Frørup på Østfyn

Velkommen til Tårupportalen

Billeder, historier og informationer om liv og muligheder i landsbyerne Tårup og Frørup på Østfyn

Udflugt til Vestjylland

Torsdag den 17. september tog Tårup-Frørup Seniorklub på udflugt til Oxbølområdet i Vestjylland. 27 havde tilmeldt sig til udflugten, der efter opsamlingen i Tårup, Frørup og Ørbæk, gik ad motorvejen mod rastepladsen ved Lillebælt. Her har Seniorklubben sædvane for at holde rast, når turen går vest på. Alle havde været tidligt oppe, så morgenkaffen og ostemaden gjorde godt på rastepladsen. For at passe på hinanden i bussen havde alle mundbind på undervejs, nogle brugte det på hele turen.

Udflugt til Vestjylland

Udflugt til Vestjylland

Udflugt til Vestjylland

Udflugt til Vestjylland

Hurtigt gik turen videre mod Hjerting kirke, lidt nord for Esbjerg. Hjerting kirke er kendt for sin utraditionelle arkitektur og en altertavle udført af kunstneren Robert Jakobsen. Kirken er en spændende oplevelse så anderledes den er. Vi bemærkede det flotte gulv lavet af douglasfyr, de flotte vinduespartier og det smukke kirkeorgel.  

Udflugt til Vestjylland

Udflugt til Vestjylland

Herefter gik turen videre til Svend Wiig Hansens 9 meter høje kunstværk "Mennesket ved havet", i folkemunde "De fire hvide mænd". Skulpturen skal symbolisere det rene ufordærvede menneskes møde med naturen, himlen, jorden og havet. De fire hvide mænd er et meget imponerende og overvældende syn. 

Udflugt til Vestjylland

Udflugt til Vestjylland

Derfra kunne vi vælge at gå eller at blive kørt til restauranten Den røde okse der lå i kort afstand fra skulpturerne. Her skulle vi spise middagsmad.
Menuen var en dejlig braiseret kalvesteg med hjemmelavet waldorfsalat, brunede og hvide kartofler samt flødevildtsauce og islagkage. Vi gjorde nu hvad vi kunne, men det lykkes os ikke at få spist al islagkagen.

Udflugt til Vestjylland

Således velforsynede og mætte af al den gode mad gik turen videre mod nord til det nye Tirpitz-museum ved Oxbøl. Ved ankomsten til museet fik vi en guide ombord i bussen, som fortalte om de udstillinger museet rummer i øjeblikket. Vi fik samtidig hver især udleveret en "fjernbetjening". Alle udstillingerne i Tirpitz betjenes af gæsterne selv ved hjælp af en simpel “fjernbetjening” - en lydbaseret guide hvor historierne er indtalt af professionelle skuespillere. Udstillingerne kan ikke opleves uden denne guide og man bestemmer selv, hvor meget og hvad man vil høre om. 

Udflugt til Vestjylland

I alt var der fire udstillinger i øjeblikket.
Vi så bl.a. "Havets guld" en udstilling om rav som rummede en model af operahuset i Sydney med en samlet vægt på 25 kg. og udstillingen "Den skjulte vestkyst" om 20.000 års vestkysthistorie fortalt gennem 12 overraskende, dramatiske, interessante, gribende og uhyggelige fortællinger. 

Udflugt til Vestjylland

Udflugt til Vestjylland

På vej hjemad holdt vi pause på rastepladsen ved Lunderskov, hvor vi fik en kop kaffe og en bolle med rullepølse til. 
Vi var alle hjemme igen omkring kl. 19:30.
Det var en rigtig dejlig udflugt, med gode oplevelser og fin forplejning. Stor tak til komitéen for en spændende og veltilrettelagt tur. 

Udflugt til Vestjylland

© foto og reportage Ingrid Ulskov Matthiesen

SIDSTE NYT

Udvidet onsdagsgåtur

14. oktober 2020: Onsdagsturen fra Under egen gik ad markvejen ved Hjørnegården til Tåruplunde...

Høring af nyt regulativ for husholdningsaffald

14. oktober 2020: Folketinget har besluttet, at der skal indsamles mere genanvendeligt affald fra...

Et tilfældigt strejf af en hånd

13. oktober 2020: Efter moden overvejelse og med iagttagelse af alle covid-19 forholdsregler...

Kulturarvsmasterplan

12. oktober 2020: Tårup Landsbyråd er blevet informeret om nedenstående. Nyborg Byråd har...

Set i Bakspejlet

  • Et tilfældigt strejf af en hånd

    13. oktober 2020: Efter moden overvejelse og med iagttagelse af alle covid-19 forholdsregler indbød Tårup-Frørup Seniorklub til en hyggelig høstfest...
  • Med Seniorklubben i Vestjylland

    Torsdag den 17. september tog Tårup-Frørup Seniorklub på udflugt til Oxbølområdet i Vestjylland. 27 havde tilmeldt sig til udflugten, der efter...
  • Svelmø

    01. september 2020: Når man står på Svelmøs højeste punkt på 18,5 m over havet, med udsigt over det Sydfynske øhav og ser Avernakø, Lyø, Bjørnø,...
  • Petanquebaner i Tårup?

    23. juli 2020: Ja, nu er det ganske vist, projektet er skudt i gang. Karsten Mengel og Steffen Kildegaard har taget fat på gravearbejdet. Der er nu...
  • Den gamle købmandsgård i Frørup som legeplads

    Den 26. juni 2020: Tårupportalen fik en invitation til sammen med Inger Mechlenburg at komme indenfor i den gamle købmandsgård i Frørup, for at se...
  • Dejlig gåtur

    18. juni 2020: Jeg kan fortælle at vi havde en dejlig gåtur fra forsamlingshuset i går. Vi var 6 personer. En mand og 5 kvinder. Vi gik 5,5 km...
  • Shelters på Kongshøj Strand - hurtigere end forventet

    15. juni 2020: Pludselig stod de der - de to nye stenbidere på Kongshøj Strand. De dygtige montører fra KeldHermann A/S fik hurtigt de to shelters...
  • Minigolf på Frørupgaard

    13. april 2020: Så er Frørup Minigolf etableret på Frørupgaard. Det mangler småting som grus og eftermaling, men banen er blevet indviet, og der har...
  • Generalforsamling i Tårup Forsamlingshus

    11. marts 2020: Onsdag aften var der generalforsamling i Tårup Forsamlingshus. Bestyrelsen havde gjort et flot forarbejde for at afviklingen af...
  • Tårup Landsbyråd har fået ny formand

    Tårup Landsbyråd har skiftet formand. Efter næsten 20 år som formand for rådet har vores ihærdige ildsjæl, Annelise Spangsgaard, ønsket at fratræde....
  • En aften med Klaus Jørgen - og generalforsamling

    20. februar 2020: Tårup Foredragsforening sluttede sæsonen med stegt flæsk og persillesovs, generalforsamling og en fortælling fra de varme lande og...
  • Arbejde for kul?

    04. februar 2020: Arkivleder cand phil i historie Jytte Raun fra Dalum-Hjallese lokalhistoriske arkiv, holdt tirsdag eftermiddag foredrag i...

Nyt fra kirkerne

Høstgudstjenesten

Menighedsrådsvalg 2020

Steder i Tårup og Frørup