Tårupportalen

Følg Tårupportalen på din SmartPhone:

Start din browser og skriv taarupportalen.dk i adressefeltet

Tryk på de tre små blå linjer øverst til venstre på din SmartPhone og  menuen åbnes.

Vælg herefter hvad du vil se...

Mobilmenu:

Vælg menupunkt - eller pil ud for punktet for at vælge menupunkt i undermenu.

Billeder, historier og informationer om liv og muligheder i landsbyerne Tårup og Frørup på Østfyn

Velkommen til Tårupportalen

Billeder, historier og informationer om liv og muligheder i landsbyerne Tårup og Frørup på Østfyn

Udflugt til Vestjylland

Torsdag den 17. september tog Tårup-Frørup Seniorklub på udflugt til Oxbølområdet i Vestjylland. 27 havde tilmeldt sig til udflugten, der efter opsamlingen i Tårup, Frørup og Ørbæk, gik ad motorvejen mod rastepladsen ved Lillebælt. Her har Seniorklubben sædvane for at holde rast, når turen går vest på. Alle havde været tidligt oppe, så morgenkaffen og ostemaden gjorde godt på rastepladsen. For at passe på hinanden i bussen havde alle mundbind på undervejs, nogle brugte det på hele turen.

Udflugt til Vestjylland

Udflugt til Vestjylland

Udflugt til Vestjylland

Udflugt til Vestjylland

Hurtigt gik turen videre mod Hjerting kirke, lidt nord for Esbjerg. Hjerting kirke er kendt for sin utraditionelle arkitektur og en altertavle udført af kunstneren Robert Jakobsen. Kirken er en spændende oplevelse så anderledes den er. Vi bemærkede det flotte gulv lavet af douglasfyr, de flotte vinduespartier og det smukke kirkeorgel.  

Udflugt til Vestjylland

Udflugt til Vestjylland

Herefter gik turen videre til Svend Wiig Hansens 9 meter høje kunstværk "Mennesket ved havet", i folkemunde "De fire hvide mænd". Skulpturen skal symbolisere det rene ufordærvede menneskes møde med naturen, himlen, jorden og havet. De fire hvide mænd er et meget imponerende og overvældende syn. 

Udflugt til Vestjylland

Udflugt til Vestjylland

Derfra kunne vi vælge at gå eller at blive kørt til restauranten Den røde okse der lå i kort afstand fra skulpturerne. Her skulle vi spise middagsmad.
Menuen var en dejlig braiseret kalvesteg med hjemmelavet waldorfsalat, brunede og hvide kartofler samt flødevildtsauce og islagkage. Vi gjorde nu hvad vi kunne, men det lykkes os ikke at få spist al islagkagen.

Udflugt til Vestjylland

Således velforsynede og mætte af al den gode mad gik turen videre mod nord til det nye Tirpitz-museum ved Oxbøl. Ved ankomsten til museet fik vi en guide ombord i bussen, som fortalte om de udstillinger museet rummer i øjeblikket. Vi fik samtidig hver især udleveret en "fjernbetjening". Alle udstillingerne i Tirpitz betjenes af gæsterne selv ved hjælp af en simpel “fjernbetjening” - en lydbaseret guide hvor historierne er indtalt af professionelle skuespillere. Udstillingerne kan ikke opleves uden denne guide og man bestemmer selv, hvor meget og hvad man vil høre om. 

Udflugt til Vestjylland

I alt var der fire udstillinger i øjeblikket.
Vi så bl.a. "Havets guld" en udstilling om rav som rummede en model af operahuset i Sydney med en samlet vægt på 25 kg. og udstillingen "Den skjulte vestkyst" om 20.000 års vestkysthistorie fortalt gennem 12 overraskende, dramatiske, interessante, gribende og uhyggelige fortællinger. 

Udflugt til Vestjylland

Udflugt til Vestjylland

På vej hjemad holdt vi pause på rastepladsen ved Lunderskov, hvor vi fik en kop kaffe og en bolle med rullepølse til. 
Vi var alle hjemme igen omkring kl. 19:30.
Det var en rigtig dejlig udflugt, med gode oplevelser og fin forplejning. Stor tak til komitéen for en spændende og veltilrettelagt tur. 

Udflugt til Vestjylland

© foto og reportage Ingrid Ulskov Matthiesen