Tårupportalen

Følg Tårupportalen på din SmartPhone:

Start din browser og skriv taarupportalen.dk i adressefeltet

Tryk på de tre små blå linjer øverst til venstre på din SmartPhone og  menuen åbnes.

Vælg herefter hvad du vil se...

Mobilmenu:

Vælg menupunkt - eller pil ud for punktet for at vælge menupunkt i undermenu.

Billeder, historier og informationer om liv og muligheder i landsbyerne Tårup og Frørup på Østfyn

Velkommen til Tårupportalen

Klik på de tre blå linjer for at se menuen

Billeder, historier og informationer om liv og muligheder i landsbyerne Tårup og Frørup på Østfyn

Tårupportalens nytårskavalkade

Nytåret 2016/2017

Tårup portalen ser her ved udgangen af 2016 tilbage på året der gik, med en nytårskavalkade over mange af de gode og spændende fælles arrangementer og tiltag, der har været både i Tårup og i Frørup.
Fornøjeligt og måske lidt temmelig imponerende at se/gense, hvor meget der egentlig sker her hos os i de to aktive landsbyer gennem et år.

Sæt dig godt til rette - giv dig bare god tid, her er meget at se - scroll ned over siden - og se eller gense de mange stjernestunder fra Tårup og Frørup i 2016.

Klik på billederne, hvis du ønsker at læse mere om det enkelte arrangement.

Rigtig god fornøjelse - med ønsket om et godt Nytår og på gensyn i 2017 fra Tårup portalen.

Godt Nytår  2016

 

Januar

Fra de 7 verdenshave...

Tårup og Frørup Seniorklub var den første til at skyde 2016-aktiviteterne i gang - som et symbol på det gode samarbejde mellem Tårup og Frørup - med et rigtigt hyggeligt eftermiddagsarrangement i Tårup Forsamlingshus.
For at styrke kamp- og klubånden i det nye år, startede  eftermiddagen med klubsangen.
Straks derefter tog 75 årige telegrafist Marie Finne fat på, at fortælle om sit spændende liv på de 7 verdenshave.

Marie Finne

Over stok og sten og naboens pløjemark

Søndag den 17. januar 2016 gentog Tårup Forsamlingshus Venner og "Under Egen" - for femte gang - den årlige vintergåtur i lokalområdet, med efterfølgende suppe under Egen. Ruten var som sædvanlig en velbevaret hemmelighed og blev først åbenbaret efterhånden vi kom frem.
Turen i år var på 6,7 km, i blandet terræn. 650 m grusvej, 1160 m mark, 300 m skov en enkelt græsplæne og resten asfalt. Heldigvis var der indlagt et velfortjent kakaostop undervejs.

Vintergåtur...

Borgmesteren på besøg

Torsdag den 28. januar 2016 var borgmester Kenneth Muhs på besøg i Tårup Foredragsforening, med sit oplæg om udviklingen i Nyborg kommunes landdistrikter. Det var en nærværende og veloplagt borgmester, der mødte et ligeså veloplagt Tårup-publikum. 60 beboere havde trodset Bonderøven og Station 2 og var mødt frem i Tårup Forsamlingshus for at høre Kenneth Muhs.
Det blev til en spændende aften i Tårup Foredragsforening med ny indsigt i hvad der rør sig i Nyborg Kommune om landsbyernes fremtid, direkte fra borgmesteren selv. Mange fik svar på deres spørgsmål - dog fik ikke alle de svar, de ønskede sig mest.

Borgmesteren på besøg

 

Men borgmestersnak gør det ikke alene.

Februar 2016

Seniorklubben var på "banen" igen med et foredrag om tidligere jernbanestrækning mellem Svendborg og Nyborg

og Tårup Foredragsforening holdt generalforsamling med stegt flæsk og persillesovs, før vi tog hul på en ikke helt nem rejse med Jørn Henrik Petersen fra velfærdsstat til konkurrencestat.

Der fløjtes til afgang  Foredrag

Sidst i februar havde Tårup Forsamlingshus’ Venner i samarbejde med Menighedsrådet, stået for en nyskabelse i Tårup-aktiviteterne: "Brunch efter kirkegang".

Brunch efter kirkegang

Samtidig opsatte den lille innovative og nystartede Frørup-virksomhed Crowberries fire topmoderne affaldsstandere i Nyborg

og Tårup Landsbyråd holdt Åbent hus i Tårup Forsamlingshus.

crowberries  Åbent hus

 

Marts2016

Et tidligt forår pressede på og der blev sat nye lamper op på forsamlingshuset,

inden det blev tiden for de årlige generalforsamlinger, hvor forsamlingshuset på overraskende vis fik nye Venner.

Nye lamper  Generalforsamling 

Seniorklubben holdt Forårsfest for at hilse foråret velkommen med god mad og en lille een...

Forårsfest

 

April 2016 

Inger Mechlenburg og Tårupportalen tog på besøg hos Frørup Savværk og Maskinsnedkeri og blev sat grundigt ind i Douglas-granens fortræffeligheder...

Frørup Savværk

Efter besøget hos Frørup savværk, fortsatte vi en tur rundt i Frørup og fik sat fokus på Frørups mange gamle bindingsværkshuse...

Kogsbøllevej 84

Den 13. april  mødtes vi til en hyggelig fællespisning i Tårup Forsamlingshus med lasagne på menukortet...

og straks derefter var de friske folk fra  Tårup Forsamlingshus bestyrelse i fuld gang med at male den gamle sal...

Fællesspisning  Malerarbejde

 

Maj 2016

1. maj holdt vi konfirmation i Frørup Kirke

og den 8. maj var der konfirmation i Tårup Kirke.

Konfirmation i Frørup Kirke  Konfirmation i Tårup Kirke

I maj gennemførte vi Tårup-løbet for børn og voksne med start fra Tårup Forsamlingshus

Tårup-løbet 2016

- og Seniorklubben tog på udflugt til København

Med Seniorklubben på udflugt

I Frørup fik vi nye bænke sat op ved udsigtspunktet ved møllerne

og Tårupbogen blev åbnet så langt Boggruppen er nået.

baenk   bogfront

Juni 2016

Juni startede med fællesspisning i Frørup Forsamlingshus...

Fællesspisning i Frørup Forsamlingshus

Den årlige sogneudflugt - arrangeret af menighedsrådet - blev et tilløbsstykke og gik til Ærø.

Vi tog også hul på sommerens mange Grill under Egen i Tårup. 

Sogneudflugten  Grill under Egen

I Frørup Forsamlingshus holdt Nyborg Kommune borgermøde om nye lokalplansbestemmelser for byen.

Borgermøde i Frørup

På Frørupgaard holdt vi Sct. Hans med båltale af byrådsmedlem Martin Huus.

Sct. Hans

Tårupportalen og Inger Mechlenburg fra Frørup Landsbyråd sluttede juni af med at aflægge besøg hos Kulinariske Kildegaarden, hvor de var ved at lægge sidste hånd på det nye køkken.
Kulinariske Kildegaarden leverer i øvrigt en flot gourmet Nytårdmenu ud af huset, så giv kokken fri...

Kulinariske Kildegaarden

Juli 2016

Juli er som regel en mere rolig måned i landsbylivet, men tre raske gutter kom og fortalte: Vi har bygget en bar til Forsamlingshuset!

Vi har bygget en bar

August 2016 

Den 13. august løb den årlige Familiedag under Egen af stablen. Det blev til en rigtig hyggelig dag for familierne i Tårup.

Familiedag under Egen

Det blev også til et farvel til Tårup gamle vandværk, hvor Steffen Kildegaard på kort tid fik det jævnet med jorden...

Tårup gl. vandværk.

September 2016 

Nyborg Kommune mener at vi skal have nye "Byporte" ved landsbyerne.

Afslutningen på årets Grill under Egen blev en guidet svampetur i Tåruplundeskoven.

Byporte  fluesvamp 

Lørdag den 17. september kunne Tårup Landsbyråd indvi den nye helårsbadebro ved Kongshøj Strand. Formand for Teknik og Miljøudvalget i Nyborg kommune klippede snoren over - og broen blev taget i brug med det samme...

Helårsbadebro ved Kongshøj Strand

Forud for åbningen af broen var der gået et lang forløb med ansøgninger om tilladelser, midler og med selve byggeriet - se hele processen her:

Processen

Seniorklubben tog på udflugt til Frydenlund Zoo

og Tårup Vandværk fik navn på...

Udflugt til Frydenlund  Tårup Vandværk

Tårupportalen tog sammen med Inger Mechlenburg på besøg hos Frørup Vingaard og her åbnede sig en helt ny verden, som mange måske ikke er klar over eksisterer.

Frørup Vingaard

Oktober 2016 

Tårup foredragsforening tog hul på sæsonens foredrag og havde hentet vicekriminalinspektør Henrik Justesen til Tårup, for at fortælle om opklaringsarbejdet i Fyns Politi.

og Tårup Vandværk blev indviet først i oktober..

Henrik Justesen i Tårup Foredragsforening   Indvielse af Tårup Vandværk 

Traditionen tro holdt Seniorklubben Høstfest i Tårup Forsamlingshus, med suppe, peberodskød og et tre mands orkester...

Høstfest i Seniorklubben

Vennerne havde arrangeret en oktoberaften med fællesspisning og smagsprøver fra Ørbæk Bryggeri 

Fællesspisning

November 2016 

I november måned, var der meget at komme til i Tårup og Frørup, men først

Dorte fik et træ...
Formand for Nyborg fælles Landsbyråd og medlem af Tårup Landsbyråd Dorte Søemod, fik den 3. november 2016 en pris - Landsbytræet - for sin store indsats for landsbyerne i Nyborg kommune.

Dorte fik et træ

Vennerne arrangerede en flot vildtaften med kok Rasmus Kirk i Tårup Forsamlingshus og Seniorklubben havde foredrag om udvandringen til Amerika i den nyrenoverede store sal i Frørup Forsamlingshus.

Vildtaften  Udvandringen til Amerika

Tårupportalen og Anny Madsen havde hørt om en lille driftig Tårupvirksomhed, der sælger brugt og renoveret malkeudstyr. Vi tog på på besøg for at høre den spændende historie.

Brugt malkeudstyr

I november holdt de plantedag i Frørup - mange gav en hånd med og der blev plantet mange træer her og der...

Plantedag i Frørup

Torsdag aften den 17. november havde Tårup Foredragsforening inviteret museumsinspektør Janus Møller Jensen fra Nyborg Slot og Østfyns museer til at fortælle historien om vejen mod at gøre Nyborg - Danmarks Riges Hjerte - til en værdig kandidat til at blive optaget på UNESCOs liste over verdens umistelige kulturarv.

Danmarks Riges Hjerte

- Og så gik Julen ellers i gang i de to landsbyer. Der blev tændt juletræ

og der blev holdt julemarked på Dyhrhavelund. 

jt16 09  jd16

December 2016

Her i december hersker der også travlhed heromkring.

I Tårup Forsamlingshus var vi mange, der deltog i Julefællesspisning og bankospil om de medbragte pakker først på måneden

- og Julekoncert i Frørup Kirke på samme tid.

Julefællesspisning i Tårup  Julekoncert i Frørup Kirke

I Frørup Forsamlingshus holdt de Juletræsfest for børnene og deres forældre. Julemanden aflagde visit og havde godteposer med.

Juletræsfest i Frørup

Hvad er det der gør Jul til noget særligt? - og vi slutter som vi begyndte i Tårup-Frørup Seniorklub. Her var der adventsmøde med sang, musik og oplæsning - en rigtig hyggelig eftermiddag.

Adventsmøde i Seniorklubben.

Her slutter Tårup portalens Nytårskavalkade for 2016, med stor glæde over alle de ildsjæle vi rummer i Tårup og Frørup, og som brænder for at gøre de 2 landsbyer til attraktive levesteder.
Det er flot at se, at der er så mange af landsbyernes beboere der bakker godt op og deltager i aktiviteterne.

Ikke alt blev der plads til i kavalkaden f.eks. har Tårupportalen kunnet levere en hel del tilflytter portrætter. - Hvis du søger på tilflytter i Tårupportalens søgemaskine ja så dukker de op der.

Tusind tak til Tårup portalens frivillige reportere og fotografer - de sikrer, at portalen når frem til langt de fleste arrangementer og begivenheder - til glæde for os alle.

Redaktionen ønsker alle Tårupportalens brugere et rigtigt godt Nytår og på fornøjeligt gensyn i det nye år.

© Foto til Nytårskavalkaden er leveret af: Inger Mechlenburg, Elisabeth, Jeanette Hansen, Anne Pedersen, Børge Rasmussen, Kenneth Højvang, Bjarne Olsen, Marlene Kjærsgaard Koldsø, Ingrid Matthiesen, Erik Nilsson og Steen Jensen

Glædelig jul og godt nytår

Kommende arrangementer

  • Grill under Egen

    Grill under Egen

    Vi mødes i grillhytten, ”Under Egen” Kl. 18.00, hvor der er tændt op. Medbring egen mad og drikke og hyg dig med børn og voksne fra nabolaget. Tilmelding ikke nødvendig. Læs mere
  • Udflugt til Skarø

    Udflugt til Skarø

    Tag med Tårup/Frørup Seniorklub på en spændende udflugt til Skarø onsdag den 11. september 2019.
    Læs mere
  • Tårup-turen 2019

    Tårup-turen 2019

    Lørdag d. 7. september: Har du lyst til at gå eller løbe på ruter af 3, 5 eller 10 kilometers længde, cykle en længere rute eller løbe et lille orienteringsløb med børnene så mød op ved forsamlingshuset d. 7. september med familie og venner. Læs mere
  • Dameaften i Tårup forsamlingshus

    Dameaften i Tårup forsamlingshus

    Tag veninderne, naboen, svigermor, mor, søster, kollegaer og andre dejlige damer under armen og kom til dameaften i Tårup forsamlingshus.
    Læs mere
  • Høstfest i Tårup Forsamlingshus

    Høstfest i Tårup Forsamlingshus

    Tirsdag, den 08. Oktober 2019, kl.18:00: Der er dømt fællessang, røde seler, fuldskæg og nostalgi af bedste skuffe, når Tårup/Frørup Senioklub holder Høstfest i Tårup Forsamlingshus. Læs mere
  • Efterårsmøde

    Efterårsmøde

    Tirsdag den 12. november 2019: "ER VI DE GAMLE UNGE ELLER DE UNGE GAMLE" - En musikalsk underholdning om det at blive gammel, men ikke at have lyst til at være gammel, med skuespiller Agnethe Bjørn og pianist Lisbeth Sylvest. Læs mere
  • De fynske tysklandsarbejdere

    De fynske tysklandsarbejdere

    Tirsdag, den 04. Februar 2020, 14:00: Arkivleder cand phil i historie Jytte Raun fortæller om de fynske tysklandsarbejdere – hvem var de, og hvorfor tog de til Tyskland for at arbejde under Besættelsen . Læs mere
  • Forårsfest i Seniorklubben

    Forårsfest i Seniorklubben

    Den 17. marts 2020 holderTårup-Frørup Seniorklub sin traditionsrige forårsfest i Frørup Forsamlinghus. En rigtig festlig aften med god mad, god underholdning og veloplagt selskab. Læs mere
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8

Nyheder

  • 1

kiknyt

Steder i Tårup og Frørup

Andre sider om Tårup

Gamle matrikelkort fra Tårup

Hent kort

1810-1851

Hent kort

1851-1877

Hent kort

1877-1955

Hent kort

1955-1980

Virksomheder i Tårup og Frørup

  • 1